Tor fôr fra Østerveje og kom til et Sund. Paa den anden Side Sundet var Færgekarlen med Skibet.

TOR

1. Hvem er den Svendenes Svend, der staar paa hin Side Sundet?

FÆRGEKARLEN

2. Hvem er den Karlenes Karl, der kalder over Bølgen?

TOR

3. Færg mig over Sundet, saa fodrer jeg dig i Morgen!
Madkurv bar jeg paa Ryggen, aldrig var Maden bedre.
Jeg spiste i Fred hjemme, før jeg fôr,
Sild og Havre, saa jeg stadig er mæt.

FÆRGEKARLEN

4. Som Morgendaad du roser din Davre, ved ej om Dont forud,
trist er dit Hjem nu, jeg tror din Moder er død.

TOR

5. Det siger du nu, som synes alle
den værste Mén, at min Moder er død.

FÆRGEKARLEN

6. Næppe tror jeg, du ejer tre gode Boliger,
barbenet staar du og en Betler du ligner,
uden Bukser endogsaa du færdes.

TOR

7. Læg hertil med Baaden, Landingen viser jeg dig.
Hvem ejer det Skib, du ej vil skyde fra Bredden?

FÆRGEKARLEN

8. Hildolf han hedder, holde bød han mig,
den raadsnilde Helt, som bor i Raadøsundet,
og ikke færge hærgende Pak eller Hestetyve,
kun gode Folk og Folk, som jeg forud kender,
du faar sige dit Navn, vil du over Sundet fare.

TOR

9. Jeg skal sige mit Navn, selv om jeg har Skyld,
og nævne min Æt: jeg er Odins Søn,
Mejlis Broder og Magnis Fader,
Gudernes Tillid, med Tor taler du,
saa sig mig nu du, hvad dit Navn er.

HARBARD

10. Jeg hedder Harbard, holder det sjælden skjult.

TOR

11. Hvi skulde du ogsaa det, hvis du er uden Brøde?

HARBARD

12. Var jeg end brødefuld, vidste jeg at redde
mit Liv for een som dig, med mindre jeg var Dødsens.

TOR

13. Det ærgrer mig skammeligt, skulde jeg vade
over Vandet til dig og væde Skrævet;
du Las skulde ellers faa Løn for din hovne
Haan, hvis jeg kom paa hin Side Sundet.

HARBARD

14. Her vil jeg vente, om du vover at komme,
du skal finde mig haard som den faldne Hrungnir.

TOR

15. Du vil minde mig om Kamp-Mødet med Hrungnir,
Storpraler-Jætten med Stenhovedet,
ham bøjed jeg dog, saa han bed i Græsset.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?

HARBARD

16. Jeg var med Fjålvar fem fulde Vintre
ude paa Øen, Algrøn kaldet,
til Kamp vi mødte, Mænd at fælde,
mangt at prøve, Piger at fange.

TOR

17. Hvad vandt I saa hos de vundne Kvinder?

HARBARD

18. Vi fik lystige Tøse, blev de tamme nok,
vi fik vise Kvinder, blev de varme nok.
Ud af Sand de snoede Tvinder,
og af dyben Dal graved de Grunden;
jeg fik ene dem alle under min Vilje
og var til Sengs med de syv Søstre,
de gav mig al deres Glød og Gammen.
Hvad bedrev du dengang, Tor?

TOR

19. Jeg hug Tjazi, den hovne Jætte,
slynged Allvaldis Søns Øjne
op paa den klare høje Himmel,
de bedste Minder om mine Værker,
som alle siden kan se.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?

HARBARD

20. Lagde mange Rænker for Mulmridts-Møer
og fristed dem fra deres Mænd.
Hlebard holdt jeg for saa haard en Jætte,
han gav mig en Tryllegren,
og jeg voldte, hans Vid gik tabt.

TOR

21. Ildesindet Gengæld for god Gave.

HARBARD

22. Eg ejer, hvad af Eg den gnubber,
hver selv maa se sit Snit.
Hvad bedrev du dengang, Tor?

TOR

23. Jeg var i Øst for Jætters onde
Kvinder at fælde, mens de fôr til Bjerget,
stor blev Jætteynglen, om alle leved,
ingen Mennesker blev Midgaard levnet.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?

HARBARD

24. Jeg fôr over Valland og fulgte Kampe,
æggede Fyrster, men aldrig jeg mægled.
Odin faar de faldende Jarler,
men Tor faar Trællene blot.

TOR

25. Slet mellem Aserne du Skarerne skifted,
om du havde Evne som Agt.

HARBARD

26. Tor har nok af Kraft, men knapt med Hjerte;
af Skræk og Svagsind søgte du Handsken,
da tyktes du ingen Tor^,[1]
da var du saa ræd, saa du hverken turde
fjerte eller nyse, saa Fjalar det hørte.

TOR

27. Harbard, din Halvkvind, jeg hugged dig ihjel,
saa jeg Raad til at række over Sundet!

HARBARD

28. Hvi skulde du hen over Sundet række?
Dertil er der ingen Aarsag.
Hvad bedrev du dengang, Tor?

TOR

29. Øster var jeg, og Aaen jeg værged,
da Svarangs Sønner mig søgte.
Sten kyled de paa mig, men kort var Glæden,
de maatte først om Freden bede.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?

HARBARD

30. Øster var jeg, med een jeg talte,
gik i Leg og Løn med den linhvide,
glæded den gyldne og Gammen mig vandt.

TOR

31. Der, tror jeg, var rart i Tøsekamret.

HARBARD

32. Da savned jeg Ledtog med dig, Tor, for den linhvide at holde.

TOR

33. Jeg havde ydet dig Hjælpen, havde jeg været hos dig.

HARBARD

34. Sveg du ej tit min Tillid, troede jeg dig gerne.

TOR

35. Jeg er ikke Hælebider, som gammel Hudsko i Vaar.

HARBARD

36. Hvad bedrev du dengang, Tor?

TOR

37. Jeg kvæsted Berserkers Kvinder paa Læsø,
de fôr paa det værste med Vold mod alt Folket.

HARBARD

38. Skam vandt du dig, Tor, ved at slaa paa Kvinder.

TOR

39. Ulvinder var de og ikke Kvinder,
stormed mit Skib, da dets Støtter var sat,
svang Køller af Jærn og jog efter Tjalfi.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?

HARBARD

40. Jeg var i Hæren, som hid hærgende
svang Slagfanen, Spyd at rødne.

TOR

41. Derom vil du minde, at Ufred du øvede mod os.

HARBARD

42. I Bod jeg da vil byde den Haandring,
som de bestemmer, der vil stifte Forlig.

TOR

43. Hvor lærte du at spy disse spottende Ord?
Jeg hørte dem aldrig mer ondskabsfulde.

HARBARD

44. De blev givet mig af de gamle Mænd,
hvis Huse er de [højeste Hjem]^[2].

TOR

45. Et godt Navn giver du Gravens Dysser,
naar du kalder dem de [højeste Hjem].

HARBARD

46. Jeg mener mit om den Ting.

TOR

47. Du faar ond Løn for Ordkunsten,
hvis jeg vader over Vandet.
Du vil hyle, tror jeg, højere end Ulven,
naar du faar dine Hug af Hamren.

HARBARD

48. Sif har en Horkarl hos sig derhjemme,
søg ham, den Sag staar dig selv nærmere.

TOR

49. Du taler med løbsk Tunge, hvad der tykkes mig ledest,
din lumpne Karl, jeg tror det er Løgn, du siger.

HARBARD

50. Jeg tror det er Sandhed, du er sen i Vendingen.
Langt var du nu fremme, Tor, førte du Baade.

TOR

51. Harbard, din Halvkvind! du holder mig jo tilbage.

HARBARD

52. Asator troede jeg aldrig lod sig holde
fast af en Færgekarl.

TOR

53. Nu raader jeg dig, at du ror herover.
Lad os hæve Trætten! Hent Magnis Fader!

HARBARD

54. Far du fra Sundet! Færge faar du ikke.

TOR

55. Vis mig da Vej, da du ikke vil over Vandet færge.

HARBARD

56. Lidt er det at nægte, langt er der at fare:
en Stund til Stokken, en ny til Stenen,
gaa Vejen til Venstre, til du naar til Verland,
hvor Fjårgyn vil træffe Tor, sin Søn,
hun vil vise ham at vandre
Ungernes Veje til Odins Lande.

TOR

57. Kan jeg naa dette i Dag?

HARBARD

58. Saa sandt du aser og ivrer, mens Sol er oppe,
saa tænker jeg nok, [du naar det].

TOR

59. Snart faar Snakken Ende, du svarer kun med Spot.
Jeg betaler dig for Færgen, hvis vi træffes igen.

HARBARD

60. Rejs det værste i Verden i Vold!

Fodnoter:

[1] Sml. Loki-Spliden Str. 60.
[2] Jeg læser; heimis skågum.