Om Ægir og Guderne
ÆGIR, som ogsaa kaldes Gymir, havde brygget
Aserne Øl, da han havde faaet den store Kedel[1],
hvorom der nu er talt. Til dette Gilde kom Odin og hans Kone
Frigg. Tor kom ikke, fordi han var Østervejs. Sif, Tors Kone,
var der. Bragi og hans Kone Idun. Tyr var der, han var
enhaandet; Fenrirsulven sled Haanden af ham, da den blev bunden.
Der var Njård og hans Kone Skadi, Frey og Freyja, Vidar, Odins
Søn. Loki var der. Og Freys Tjenestefolk Beyggvir og Beyla.
Mange Aser og Alfer var der.
Ægir havde to Tjenestefolk, Fimafeng og Eldir. Der var Guld til
Belysning i Stedet for Ildens Lys. Øllet frembar sig selv;
Stedet var meget fredlyst. Man roste meget Ægirs gode
Tjenestefolk. Loki holdt ikke af at høre paa det, og han dræbte
Fimafeng. Da rystede Aserne deres Skjolde og sneg mod Loki og
jog ham bort til Skovs, og de gav sig til at drikke. Loki vendte
atter tilbage og traf Eldir udenfor; Loki kvad til ham:
1. SIG du, Eldir, inden du har
flyttet et Fjed dig frem,
hvilken Ølsnak derinde de fører,
Sejrgudernes Sønner?
ELDIR
2. Vaaben de drøfter og Daad i Striden,
Sejrgudernes Sønner;
Aser og Alfer herinde taler
intet godt Ord om dig.
LOKI
3. Ind vil jeg gaa i Ægirs Hal
og se paa det Sviregilde;
Kvalm vil jeg yppe for Asernes Sønner
og blande dem Mén i Mjøden.
ELDIR
4. Vid, gaar du ind i Ægirs Hal
at se paa det Sviregilde,
din Spy af Haan vil de hulde Guder
tørre paa Spotterens Tud.
LOKI
5. Vid du, Eldir, skal vi to sammen
med saarende Snak strides,
gavmild giver jeg Gensvar, hvis
for meget din Mund løber.
Derefter gik Loki ind i Hallen. Men da de, som var der, saa, hvem der var kommen Ind, tav de alle.
LOKI
6. Tørstig i Hallen tren jeg ind,
Lopt en lang Vej gik
og beder en af Aserne om
en Taar af den tindrende Mjød.
7. Hvi mæler I ej, I mugne Guder,
men sidder der som stumme?
Giv mig Stol og Sæde ved Gildet
eller vis mig væk.
BRAGI
8. Give dig Stol og Sæde ved Gildet -
det gør Aserne aldrig.
Vel Aserne ved, med hvem de vil fejre
Glædes-Øl og Gilde.
LOKI
9. Husker du, Odin, da i Olddage
vi to blandede Blod?
Du sagde, du ej vilde Øl smage,
som ej for os begge blev baaret.
ODIN
10. Vidar, staa da op, og lad Ulvens Fader
ogsaa sidde ved Øllet,
at ikke Loki til Last os kvæder
her i Ægirs Hal.
Da stod Vidar op og skænkede for Loki, men før denne drak, kvad han for Aserne:
11. Hil jer Aser og Asakvinder,
alle høje, hellige Guder!
uden den As, der inderst sidder
hist paa Bænken, Bragi.
BRAGI
12. Ganger og Sværd jeg giver dig af mit,
Bragi en Bod dig byder,
at ikke du Avind paa Aserne kaster.
Væk ikke Gudernes Vrede.
LOKI
13. Hest og Armringe altid har du
savnet selv, Bragi!
Af Aser og Alfer, som er herinde,
er du fejgest i Fejde og skyest for Skud.
BRAGI
14. Jeg ved, var jeg ude i Stedet for inde
her i Ægirs Hal,
havde jeg dit Hoved i Hænde saavist -
det er lidt for din Løgn, skal jeg love.
LOKI
15. Kæk er du siddende, men lad sligt fare,
Bragi Bænkesmykker!
Gaa og slaa til, blev du gram i Hu,
Helt ser ingen Hindring.
IDUN
16. Bragi, jeg beder: Ved Børn af Sif
og alle Yndlingssønner -
du skal ikke drille og ærgre Loki
her i Ægirs Hal.
LOKI
17. Ti stille, Idun, af alle Kvinder
er du den mest mandgale.
Du tog i dine vel-toede Arme
den, som dræbte din Broder.
IDUN
18. Det var ej min Tanke at tirre Loki
her i Ægirs Hal,
kun bringe lidt Ro i Bragis Ølbrus
og hindre, I hidsige slaas.
GEFJON
19. Hvorfor skal I to Aser herinde
ævles med Ukvemsord?
Lopt ved ej, at han leger farligt,
og alt Liv vil ham ilde.
LOKI
20. Ti stille, Gefjon, jeg godt husker,
da han dig lokked til Lejet,
Knægten den hvide, som Knuget dig gav
og Laarene over du lagde.
ODIN
21. Fuld er du, Loki, og fra Viddet,
at du gør dig med Gefjon Uven,
jeg tror, alle Slægters Skæbne hun kender
saa sikkert som jeg selv.
LOKI
22. Ti stille, Odin, som aldrig kunde dele
Kampens Kaar mellem Mænd,
ofte gav du dem, du ikke skulde,
de sløve i Slaget, Sejr.
ODIN
23. Gav jeg ofte dem, jeg ikke skulde,
de sløve i Slaget, Sejr -
du var otte Aar under Jorden,
malkede Køer og var Kone,
og der har du Børn baaret,
det synes mig mangelfuld Manddom.
LOKI
24. Men det siges, at du har sejdet paa Samsø
og Trolddom virket som Vålver;
som Kogler fôr du Folkefærd over;
det synes mig mangelfuld Manddom.
FRIGG
25. Eders Skæbne skulde I aldrig
ytre om til nogen,
hvad I to Aser i Oldtid øved.
Lad Fortid evigt sig fjerne.
LOKI
26. Ti stille, Frigg, du er Fjårgyns Mø
og var altid meget mandgal,
som da Vili og Ve du, Vidrirs Kvind,
lod begge til Barm dig tage.
FRIGG
27. Om hos mig herinde i Ægirs Hal
sad en Søn som Baldr,
da kom du ej ud fra Asernes Sønner,
jeg tror, de i Vrede vog dig.
LOKI
28. Du vil altsaa, Frigg, høre fler endnu
af mine Méntaler:
jeg ordned det saa, at du aldrig Baldr
ser siden ride til Sale.
FREYJA
29. Du er tosset, Loki, at du taler om
eders onde Udaad,
al Fremtid tror jeg Frigg kender,
skønt hun snakker ej selv derom.
LOKI
30. Ti stille, Freyja, dig fuldtud jeg kender,
dig fattes ingen Fejl,
hver As og Alf, som er herinde,
har du til Horkarl haft.
FREYJA
31. Falsk er din Tunge, jeg tror, den snart
skal ondt over dig gale,
Aser dig hader og Asakvinder,
bedrøvet du hjem skal drage.
LOKI
32. Ti stille, Freyja, du fule Heks
med mangen Mén og Last,
hos Broderen fandt dig de blide Guder,
en Vind slap da, Freyja, fra dig.
NJÅRD
33. Ringe Mén, om en Kvinde en Mand faar
eller baade Bejler og Boler,
men det er et Under, at den Dobbelt-As,
som fik Børn, sidder bænket her.
LOKI
34. Ti stille, Njård, da du naaed til Østen
en Gang som Gudernes Gidsel,
Hymirs Piger til Potte dig brugte
og gød deres Vand i dit Gab.
NJÅRD
35. Det fryder mig dog, at da fjernt jeg fôr,
sendt ud som Gudernes Gidsel,
jeg avled en Søn, som har ingen Fjende
og som tykkes af Aserne ypperst.
LOKI
36. Stop nu lidt, Njård, og styr dig selv,
ej længer lægger jeg Skjul paa:
din Søster fødte dig denne Søn,
der dog blev almindelig Mand.
TYR
37. Frey er ypperst af al Manddom
inden Asernes Gaarde.
Mø han ej græmmer eller Mands Kone
og løser enhver af Lænker.
LOKI
38. Ti stille, Tyr, din Stakkel kan aldrig
bære en Ting med to;
det er paa din højre Haand jeg tænker,
som Fenrir fra dig rev.
TYR
39. Jeg savner min Haand og du Hrodvitnir[2],
for os begge er Savnet slemt,
og ikke glæder sig Ulven, som bunden
bier paa Ragnaråk.
LOKI
40. Ti stille, Tyr, det er timet din Kone,
at vi fik en Søn sammen,
du usle fik aldrig Alen eller Penning
til Tak for denne Tort.
FREY
41. Ulven ser jeg ligge for Aaens Munding,
til Guder gaar til Grunde;
snart kommer du ogsaa, hvis ej du tier,
i Reb, du Rænkesmed.
LOKI
42. Du gav Guld i Køb for Gymirs Datter
og skilte dig ved dit Sværd;
men naar Muspells Sønner over Mulmskov rider,
ved du usle intet at slaa med.
BEYGGVIR
43. Hvis Æt jeg ejed som Ingunar-Frey
og herlig Hal som han,
maled jeg Ménkragen mindre end Marv
og grutted hver Knokkel i hans Krop.
LOKI
44. Hvad er det lille, som logrer der
og snuser saa snusfornuftigt?
Altid Frey om Ørene er du
og klynker under dit Kværnslid.
BEYGGVIR
45. Beyggvir jeg hedder, og hurtig kalder
Guder og Mennesker mig.
Det er her min Stolthed, at Hropts Sønner
alle drikker Øl sammen.
LOKI
46. Ti stille, Byggvir! Du forstod aldrig
at dele Mad mellem Mænd,
og I Sengehalmen var du sen at finde,
naar Mand mod Mand stredes.
HEJMDAL
47. Fuld er du, Loki, og fattes Viddet,
stands dog og styr dig, Loki!
thi Overfuldskab fører det med sig,
at sanseløst man snakker.
LOKI
48. Ti stille, Hejmdal, i henfarne Dage
det lede Liv blev din Lod
som Gudernes Vogter med vaad Ende
evig og altid at staa.
SKADI
49. Livlig er du, Loki, men længe skal du ikke
lege med løs Hale,
Aser skal dig binde til en Egg ved Tarme
af din rimkolde Søn som Reb.
LOKI
50. Skal Aserne mig binde til en Egg ved Tarme
af min rimkolde Søn som Reb -
jeg var først og fremmest i Livran,
da vi paa Tjazi trængte.
SKADI
51. Vid: var du først og fremmest i Livran,
da I paa Tjazi trængte -
fra mine Vange og viede Steder
du kun skal Kulde møde.
LOKI
52. Du var lettere i Munden mod Laufejs Søn,
da du sagde, din Seng stod mig aaben.
Det maa huskes, naar i Hob vi samler
sammen vor hele Skam.
Da gik Sif frem og skænkede en Kalk Mjød for Loki og sagde:
53. Hil dig, Loki, læg Haanden om Kalken,
fyldt med Fortids Mjød!
og lad ene mig mellem Asernes Børn
findes uden Fejl.
Han tog Hornet og drak af det.
54. Ene du fandtes, ifald du det fandtes,
sky og skarp mod Mænd,
een dog saa vidt jeg ved har bedrevet
Hor med Hlorrides Hustru,
og det var den lumske Loki.
BEYLA
55. Hvert Bjerg skælver, sandelig tror jeg
haster nu Hlorride hid;
han lukker den Mund, som lastede her
alle Aser og Mænd.
LOKI
56. Ti stille, Beyla, du er Byggvirs Kone
og har saa mangen Mén;
blandt Aser kom aldrig uslere Køn,
du er ganske skiden, din Skøge.
Da kom Tor og sagde:
57. Holdt, din Halvkælling, haardt skal min Slaghammer,
Mjållnir, slaa dig fra Mælet.
Hovedet slaar jeg af Halsen paa dig,
saa er dine Ræb vel dæmpet.
LOKI
58. Jords Søn er i Salen kommen,
hvi er du saa olm, Tor?
Du har mindre Mod, naar du møder Ulven
og den æder Sejrfader op.
TOR
59. Holdt, din Halvkælling, haardt skal min Slaghammer,
Mjållnir, slaa dig fra Mælet.
Jeg smider dig op og østerud,
og ingen ser dig siden.
LOKI
60. Hvad du har øvet i Øst skal du aldrig
skryde Skrøner om,
sidst sad du paa Hug i Handskens Tommel
og tyktes mig ingen Tor.
TOR
61. Holdt, din Halvkælling, haardt skal min Slaghammer,
Mjållnir, slaa dig fra Mælet,
min højre Haand med Hrungnirs Dræber
skal alle dine Knogler knuse.
LOKI
62. Jeg venter at leve lang Tid endda,
trods din Trusel om Hamrens Hug.
I Skrymirs Øle saa du stærke Remme
og mægted ej Maden at naa,
du sad og hungred med Helsen.
TOR
63. Holdt, din Halvkælling, haardt skal min Slaghammer,
Mjållnir, slaa dig fra Mælet,
Hrungnirs Dræber skal drive dig til Hel
ned bag Liglaagen.
LOKI
64. Jeg kvad for Aser og Asers Sønner,
hvad der mig sev i Sind,
men for dig alene gaar jeg ud af Salen -
jeg ved, du vil slaa ned.
65. Øl brygged du, Ægir, men aldrig mer
skal du samle til Sviregilde,
alt, hvad du ejer herinde i Hal,
lege Luen over
og brænde dig selv i Bagen.
Men efter dette skjulte Loki sig i Fránangers Fos i skikkelse af en Laks, der tog Aserne ham. Han blev bunden med sin Søn Naris Tarme, men hans Søn Narfi[3] blev til en Ulv. Skadi tog en Edderslange og fæstede op over Lokis Ansigt; fra den dryppede Edder. Lokis Kone Sigyn sad der og holdt en Vadskeskaal under Edderen. Men naar Skaalen var fuld, bar hun Edderen ud. Imidlertid dryppede Edderen paa Loki. Da sled det saadan i ham, at dele Jorden skælvede derved. Det kaldes nu Jordskælv.
Fodnoter
[1] Hymirs Kedel.
[2] Fenrirsulven.
[3] I Snorris Gylfaginning hedder Brødrene Vali og Narfi. Narfi
forvandledes til en Ulv, der river Vali itu, hvorefter Loki
bindes med Valis Tarme.