FREY, Njårds Søn, havde en Dag sat sig i Hlidskjalf og saa ud
over alle Verdener. Han saa hen i Jåtunhejm og saa der en fager
Mø, da hun gik fra sin Faders Hus til sit eget Rum; deraf fik
han stor Sjælekval. Skirnir hed Freys Skosvend. Njård bad ham
tale med Frey.
Da sagde Skadi:
1. REJS dig nu, Skirnir, skynd dig at finde
bor Søn og søg ham i Tale,
spørg den vise, hvem Vreden skyldes,
som fylder hans Sind saa saare.
SKIRNIR
2. Jeg venter mig onde Ord af jer Søn,
ifald jeg vil tale til ham
og spørge den vise, hvem Vreden skyldes,
som fylder hans Sind saa saare.
3. Frey, Gudernes Fyrste, fortæl mig,
hvad jeg gerne vilde vide,
hvi du sidder i den lange Sal saa ene,
Drot, mens Dagene skrider.
FREY
4. Yngling, hvi skal jeg aabenbare,
hvad mine Tanker tynger.
Alfehjul er oppe hver Dag,
men lyser ej for min Længsel.
SKIRNIR
5. Saa saare kan ej mig synes din Længsel,
at du maa den dølge for Svenden,
vi var unge sammen i Olddage,
vel turde vi tro hinanden.
FREY
6. Der gik i Gymirs Gaarde en Mø,
som al min Elskov tændte,
Armene skinned, saa Skæret rakte
vidt over Vejr og Vande.
7. Som jeg elsker Pigen, har ingen Yngling
elsket fra Olddage;
men af alle Aser og Alfer vil ingen
se os to sammen.
SKIRNIR
8. Laan mig Hesten, som hopper den mørke
falske Flagrelue,
og ræk mig Sværdet, som svinger sig selv
mod al Jætternes Æt.
FREY
9. Hesten faar du, som hopper den mørke
falske Flagrelue
med samt Sværdet, som svinger sig selv,
naar han, som har det, er klog.
SKIRNIR (taler til Hesten)
10. Med mig maa du gennem Mørket fare
over fugtslagne Fjælde
og paa Fart over Jætternes Folk,
vi vender begge tilbage, hvis ikke
den vældige Turs os tager.
Skirnir red til Jåtunhejmen til Gymirs Gaarde. Der stod olme Hunde bundne for Leddet af det Plankeværk, der omgav Gerds Sal. Han red hen til Højen, hvor en Kvæghyrde sad, og kvad for ham:
11. Sig mig, Hyrde, som fra Højen holder
Vagt over alle Veje:
hvordan faar jeg Ord med den unge Pige
for Gymirs gale Hunde?
HYRDEN
12. Er du mærket af Hel eller hedengangen?
Du faar aldrig et eneste Ord mælet
med Gymirs gode Mø.
SKIRNIR
13. Der er klogere Valg end at klynke her,
naar man har Huj og Hast;
i et enkelt Døgn er alt mit Liv
med Aar og Alder skabt.
GERD
14. Hvad er det for Larm over Larm jeg hører
her i vore Huse?
Jorden bæver og bølger under
alle Gymirs Gaarde.
TERNEN
15. Herude sprang der en Svend af Hesten,
den bøjer Mulen mod Mulden.
GERD
16. Byd saa ham ind i Salen her,
skænk op den skære Mjød!
Dog aner det mig, at herude staar
min Broders Banemand.
17. Hvem er den Alf eller Asasøn
eller den vise Vane?
Hvi fôr du ene over Ildsvælget
for at se vor Sal?
SKIRNIR
18. Ej er jeg Alf eller Asasøn
eller en vis Vane,
dog kom jeg ene over Ildsvælget
eders Sal at se.
19. Her har du elleve Æbler af Guld,
dem vil jeg give dig, Gerd,
for at Frey du siger friest for Lyder
og for dit Venskab at vinde.
GERD
20. Aldrig jeg for elleve Æbler
falder en Mand til Føje,
Frey skal aldrig faa mig i Verden,
hvorlænge vi begge lever.
SKIRNIR
21. Saa byder jeg Ringen, som brændtes sammen
med Odins unge Søn;
otte lignende lader den dryppe
altid hver niende Nat.
GERD
22. Ej tager jeg Ringen, om end den brændtes
med Odins unge Søn;
ej fattes mig Guld i Gymirs Gaarde,
der faar jeg nok af min Fader.
SKIRNIR
23. Ser du, Mø, det runemærkede
svaje Sværd i min Haand?
Jeg hugger dit Hoved fra Halsen bort,
giver du mig ikke din Gunst.
GERD
24. Aldrig truet eller tvungen vil jeg
falde en Mand til Føje.
Men jeg gætter paa, at hvis Gymir ser dig
her, vil det komme til Kamp.
SKIRNIR
25. Ser du, Mø, det runemærkede
svaje Sværd i min Haand?
For disse Ægge den oldgraa Jætte
falder, da dør din Fader.
26. Tam skal jeg slaa dig med Tryllegrenen,
bøje dig efter mit Ønske,
sende dig hen, hvor Slægternes Sønner
aldrig siden ser dig.
27. Aarle skal du sidde paa Ørnetue
og vende Verden Ryggen,
men hælde over mod Hel.
Ved Mad skal du væmmes værre end Mænd
ved Snogens skinnende Skind.
28. Ude skal du gaa som et Under omkring,
Hrimnir med Hovedet virrer,
alle stirrer og stirrer,
mer snakker man om dig end Asernes Vogter,
du skal gabe fra Gitterlaagen.
29. [Rasen og Asen, Angst] og Uro
øge dig Taare og Tynge!
Sæt dig ned, jeg spaar dig endnu
saare megen [Møje]
og dobbelt Kval og Kvide.
30. Trolde dig truer den triste Dag
i Jætternes gamle Gaarde,
til Tursers Dør skal du Dag for Dag
vakle uden Valg,
vakle viljeløs;
Graad skal du faa for Gammen, du søger,
og tære din Trængsel med Taarer.
31. En trehovedet Trold skal du have
eller Mand skal du mangle,
din Brunst brænde,
dig Sot suge,
bliv som Tidslen, der trykkes og kues
oppe foroven i Skuret.
32. Til Skovs jeg gik, blandt Skud jeg søgte,
Tryllestav at tage,
Tryllestav jeg tog.
33. Vred er dig Odin og Asafyrsten,
Frey faar du til Fjende,
du værste Kvind, der vakte af Blund
Gudernes grumme Vrede.
34. Hører, Jætter, hører, Rimturser,
hører, Suttungs Sønner,
Forbandelsens Ord, hvormed jeg forbyder
Møen Mænd at fryde,
Møen Mænd at nyde.
35. Du skal have den Turs, som hedder Rimgrimnir,
nedenfor Ligenes Laage,
der skal Trælle ved Træets Rødder
give dig Gedepis,
anden Drik skal du aldrig faa,
Kvinde, om du det kræved,
Kvinde, som jeg det kræved.
36. "Turs" jeg rister dig og tre Stave:
"Horgal" og "Halvgal" og "Higende"!
Men af jeg rister, som ind jeg rister,
ifald jeg det finder for godt.
GERD
37. Hil dig da, Yngling, tag Iskalken,
fyldt af Fortids Mjød!
Dog havde jeg aldrig anet, jeg skulde
elske en Vaners Ætling.
SKIRNIR
38. Hel Besked maa jeg have forinden
rolig jeg rider hjem:
Naar vil du mødes med Njårds Søn,
møde den mandige Bejler?
GERD
39. Barri hedder, som vi begge ved,
en Lund med Læ under Løvet.
Njårds Søn skal om ni Nætter
der faa Gammen hos Gerd.
Da red Skirnir hjem. Frey stod ude og hilste ham og spurgte, hvordan det var gaaet:
40. Skirnir, sig, før du Sadlen kaster
og før du flytter en Fod:
Naaed du noget til Nytte for os
ved Jaget til Jåtunhejmen?
SKIRNIR
41. Barri hedder, som vi begge ved,
en Lund med Læ under Løvet.
Njårds Søn skal om ni Nætter
der faa Gammen hos Gerd.
FREY
42. Lang er Nat, længere to,
hvor taaler min Længsel tre?
Tit mig en Maaned mindre tyktes
end her den halve Nat.