FREYJA

1. VAAGN, Møers Mø, vaagn, min Veninde,
Hyndla, Søster, som i Hulen bor.
Nu er Mørket mørkest, Mø, lad os ride
til Val-Hallen og Helligdommen.

2. Hærfader beder vi bo os i Sinde,
Guld han giver, hvem godt skal lønnes.
Gav han Hermod Hjælm og Brynje
og gav han Sigmund Sværd i Eje.

3. Giver somme Sejren og somme Guldet,
giver mange Maalpragt og Mænd Visdom,
Rygvind til Roere, Rim til Skjalde
og Mandsmod til mangen Kæmpe.

4. Til Tor vil jeg blote og til ham bede,
at han vil yde dig evigt Lejde,
skønt jævnlig fjendsk imod Jættekvinder.

5. Træk nu din ene Ulv af Stalden
ud at ile med Ornen min.

HYNDLA

Sen gaar din Galt paa Gudernes Veje,
ej vil min herlige Hest jeg sadle.

6. Ful er du Freyja, en falsk Frister,
ud det lyser af Øjnene paa dig,
at du veed, din Mand er; i Valfølget,
unge Ottar, Innsteins Søn.

FREYJA

7. Daaret er du, Hyndla, drømmehildet,
naar du venter, min Mand er i Valfølget,
hvor Galten glimrer, Gyldenbørsten,
Hildesvinet, som de herligt skabte,
Dværgeparret Dain og Nabbi.

8. Sammen fra Sadlerne sidde og tale
Ord om de øverstes Ætter vil vi,
Ord om de gæve, fra Guder komne.

9. Væddemaal har om Valamalmet
unge Ottar med Angantyr.
Hjælp maa vi yde den unge at skaffe
sig efter Frænderne Fædrearven.

10. Alter han gav mig af Offerstene -
festlig straaler nu Fjældets Skærver -,
farved i Oksers unge Blod det,
troede altid paa Asakvinder.

11. Giv nu Besked om de gamle Slægter,
alle avlede Ætter af Mænd:
hvem er Skjoldunger? hvem er Skilfinger?
hvem er Ådlinger? hvem er Ylfinger?
hvem er Odel? hvem er Øverster?
af Midgaards Mænd de mest udvalgte?

HYNDLA

12. Ottar! Du er Innstein baaren
og Innstein Alf den gamle,
Alf fødtes Ulf, Ulf Sæfari
og Sæfari Svan den røde.

13. Din Faders Moder havde fagre Smykker,
hun hed vist Hledis Hovpræstinde;
Frodi hendes Fader, Friund hendes Moder;
Øverster alle i Ætten var.

14. Ali var fordum første Mand,
før ham Halfdan højeste Skjoldung;
Ry af Kampe, hans Kæmper øved,
syntes at hvirvle langs Himlens Hvælving.

15. Hans Fælle blev Eymund, ypperste Mand,
men Sigtrygg vog han med svale Egge,
ægtede Almvejg, ypperste Kvinde,
de avled og ejed atten Sønner.

16. Fra dem kom Skjoldunger, fra dem kom Skilfinger,
derfra Ådlinger, derfra Ynglinger,
derfra Odelen, derfra Øverster, -
alt er det din Æt, Ottar Daare!

17. Hildigun var hendes Moder,
Svafas Barn og Søkongens,
alt er det din Æt, Ottar Daare!
Vel maa man vide det, vil du end mere?

18. Dag fik Tora, Drenges Moder,
Ætten avled de ypperste Kæmper:
Fradmar og Gyrd og Frekir begge,
Am og Jåsurmar, Alf den gamle.
Vel maa man vide det, vil du end mere?

19. Ven var dem Ketil, Klyps Arving,
han var din Moders Moders Fader;
der var Frodi førend Kari,
ældst af disse var Alf baaren.

20. Dernæst var Nanna, Nøkkvis Datter,
hendes Søn var i Slægt med din Fader,
det er Fortids Slægter, flere jeg nævner,
alt er det din Æt, Ottar Daare!

21. Isolf og Asolf, Ålmods Sønner
og Skurhilds, Skekkils Datter,
dertil skal mange Mænd du tælle;
alt er det din Æt, Ottar Daare!

22. [Hervard, Hjårvard, Hrani, Angantyr],
Bui og Brami, Barri og Rejfnir,
Tind og Tyrfing og to Hadding'er,
alt er det din Æt, Ottar Daare!

23. Øster i Bolm avledes Sønner
af Arngrim og Eyfura:
Berserker, der ypped alskens Plager
over Land og Hav, som naar Luen løber.
Alt er det din Æt, Ottar Daare!

24. Gunnar Vægbygger, Grim Plovskraber,
Torir Jernskjold, Ulf den gabende.
Jeg kendte baade Brodd og Hårfi,
i Hirdmandsrækken hos Rolf den gamle.

25. Alle Æt efter Jårmunrek,
- hør, hvad jeg siger - hin Slægtning af Sigurd,
den kampfarlige Fafnirsbane.

26. Han var en Vækst fra Vålsung
og Hjårdis fra Hraudung
og Eylimi fra Adlinger;
alt er det din Æt, Ottar Daare!

27. Gunnar og Hågni var Gjukis Sønner,
disse Sønners Søster var Gudrun;
ikke var Gutorm Gjukis Ætling,
dog var han Broder til begge Sønner.
Alt er det din Æt, Ottar Daare!

28. Harald Hildetand bares Hrørek
Ringslynger, Søn af Aud,
Aud den rige var Ivars Datter,
men Radbard var Randvers Fader.
Alt er det din Æt, Ottar Daare.

29. Der var elleve Aser tilbage,
da Baldr blegned ved Banetuen.
Det fandt sig Vali værdig at hævne,
slog sin Broders Bane i Mulde.
Alt er det din Æt, Ottar Daare!

30. Baldrs Fader var Burs Arving,
Frey gifted Gerd, Gymirs Datter,
Jætters Ætling og Aurbodis.
Dog var Tjazi deres Frænde,
skødkær Jætte, Skadi var hans Datter.

31. Mangt vi siger dig, mere vi mindes.
Vel maa man vide det, vil du end mere?

32. Haki var Hvednas højt priste Søn,
Hjårvard var Hvednas Fader;
Hejd og Hrosstjof af Hrimnirs Slægt.

33. Alle Vålver fra Vidolf stammer,
alle Troldmænds Ætter fra Vilmejd,
Sejdsydere fra Svarthåfdi,
alle Jætter er Ymirs Yngel.

34. Mangt vi siger dig, mere vi mindes.
Vel maa man vide det, vil du end mere?

35. Een blev baaren i Olddage,
uhørt voksende, Asers Ætling,
[frodigtbaaren] han fødtes af ni
Jættemøer ved Jordens Rand.

36. Mangt vi siger dig, mere vi mindes.
Vel maa man vide det, vil du end mere?

37. Hun Gjalp ham bar, hun Grejp ham bar,
bar ham Ejstla og Eyrgjafa,
ham bar Ulfrun og Angeyja,
Imd og Atla og Jarnsaxa.

38. Ham har øget Jordens Evne,
Søen den svale og Soneblodet.

39. Mangt vi siger dig, mere vi mindes.

40. Loki fik Ulven med Angrboda,
fødte Slejpnir ved Svadilfari,
een var af Uting allerfulest,
hun var Byleists Broders Afkom.

41. [Lind] blev brændt, og Loki [aad] Hjertet,
han havde fundet det halvsvedent,
Lopt blev svanger af den lede Kone,
deraf fødtes hver Flane paa Jorden.

42. Hav stiger stormfuldt mod Himlen selve,
løber Land over, og Luft sygner,
det avler Snevejr og snare Vinde,
da er lagt Raad, at al Regn har Ende.

43. Een blev øverst af alle baaren,
ham har øget Jordens Evne,
alle Folkenes Fyrste han kaldes,
størst i Rigdom og Sifs Ven.

44. Da kommer een, end mere mægtig,
ej tør jeg nævne det Navn, han bærer,
faa nu øjner fremad længer
end til Odin Ulven møder.

FREYJA

45. Øs du Minde-Øl for min Galt,
saa at han alle de Ord kan huske,
som du har talt, til tredje Morgen,
naar Ætter med Angantyr han tæller.

HYNDLA

46. Skynd dig afsted nu! Søvnen lokker mig.
Vidt ej rakte mit Venskab for dig,
Lystveninde, der løber om Natten,
som til Bukke bisser Hejdrun.

47. Evig gejl du glubende rendte,
flere har følt dig bag Forklædet,
Lystveninde, der løber om Natten,
(som til Bukke bisser Hejdrun).

FREYJA

48. Om dig slynger jeg Ild, Ividja,
saa skal du ingen Udvej finde.

HYNDLA

49. Ild ser jeg brænde og [Baal] at lue,
Liv maa tit lejes mod Løsepenge:
bær du til Ottar Øl i Hænde,
deri er Edder og ond Skæbne.

FREYJA

50. Af Trylleordene trækker jeg Kraften,
skønt, Jættekvinde, ilde du varsler.
Ham vil jeg give en herlig Drik,
alle Guder staa Ottar bi!