Httatal,
er Snorri orti um Hkon konung ok Skla hertoga.

Hvat eru httir skldskapar?  rennt.  Hverir?  Setning, leyfi, fyrirboning.  Hvat er setning httanna?  Tvenn.  Hver? Rtt ok breytt.  Hvernig er rtt setning httanna?  Tvenn.  Hver?  Tala ok grein.  Hvat er tala setningar httanna?  renn.  Hver?  S er ein tala, hversu margir httir hafa fundizt kveskap hfusklda.  nnur tala er at, hversu mrg vsuor standa einu erendi hverjum htti.  In rija tala er s, hversu margar samstfur er settar hvert vsuor hverjum htti.  Hver er grein setningar httanna? Tvenn. Hver? Mlsgrein ok hljgrein.  Hvat er mlsgrein?  Stafsetning greinir ml allt, en hljgrein er at at hafa samstfur langar ea skammar, harar ea linar, ok at er setning hljgreina, er vr kllum hendingar, sv sem hr er kveit:

1.
Ltr s, er Hkun heitir,
hann rekkir li, bannat,
jr kann frelsa, fyrum
frirofs, konungr, ofsa.
Sjalfr rr allt ok Elfar
ungr stillir s milli,
gramr gift at fremri,
Gandvkr jfurr landi.

Hr er stafsetning s, er htti rr ok kveandi gerir. at eru tlf stafir erendi, ok eru rr settir hvern fjrung.  hverjum fjrungi eru tvau vsuor.  Hverju vsuori fylgja sex samstfur.  ru vsuori eru settr s stafr fyrst vsuorinu, er vr kllum hfustaf.  S stafr rr kveandi.  En fyrsta vsuori mun s stafr finnast tysvar standa fyrir samstfur.  stafi kllum vr stula. Ef hfustafr er samhljandi, skulu stular vera inn sami stafr, sv sem hr er:

    Ltr s, er Hkun heitir,
    han rekkir li, bannat,

en rangt er, ef essir stafir standa fyrir samstfur oftar ea sjaldnar en sv fjrungi vsu.  En ef hljstafr er hfustafrinn, skulu stular vera ok hljstafir, ok er fegra, at sinn hljstafr s hverr eira.  m ok hla, at hljstafr standi fyrir oftar fjrungi fornfnum ea mlfylling eiri, er sv kver at: ek, - ea sv: en, er, at, , , of, af, um, ok er at leyfi, en eigi rtt setning. nnur stafasetning er s, er fylgir setning hljs ess, er htt gerir ok kveandi.  Skal s grein drttkvum htti sv vera, at fjrungr vsu skal ar saman fara at allri stafasetning ok hlja.  Skal fyrra vsuori annig greina setning:

    jr kann frelsa, fyrum

Hr er sv: jr, fyr, at er ein samstafa hvrum sta, ok sinn hljstafr fylgir hvrri, ok sv upphafsstafir, en einir stafir eru eftir hljstaf bum orum.  essa setning hljfalls kllum vr skothending.  En ru vsuori er sv:

    frirofs konungr, ofsa.

Sv er hr: rofs, ofs.  at er ein hljstafr ok sv allir eir, er eftir fara bum orum, en upphafstafir greina orin.  etta heita aalhendingar,
Sv skal hendingar setja drttkvum htti, at in sari hending hverju vsuori, er heitir virhending, hon skal standa eiri samstfu, er ein er sar, en s hending, er frumhending heitir, stendr stundum upphafi ors, kllum vr oddhending, stundum miju ori, kllum vr hluthending.  etta er drttkvr httur.  Me eim htti er flest ort, at er vandat er.  essi er upphaf allra htta, sem mlrnir eru fyrir rum rnum.
Hvernig er breytt setning httanna?  Tv vega.  Hverning?  Me mli ok hljum.  Hvernig skal me mli skipta?  Tv vega.  Hvernig?  Halda ea skipta httunum.  Hvernig skal breyta httunum ok halda sama htti?  Sv, at kenna ea styja ea reka ea sannkenna ea yrkja ngervingum.
   Hvat eru kenndir httir?  Sv sem etta:

2.
Fellr of fra stilli
fleinbraks, limu axla,
Hamis fang, ar er hringum
hylr ttstuill skylja.
Holt felr hildigelti
heila bs, ok deilir
gulls i gelmis stalli
gunnsei, skrungr, reiir.

Hr eru ll heiti kend essari vsu, en hendingar ok oraleng ok stafaskipti fara sem fyrr var ritat.
Kenningar eru me rennum httum greindar.  Fyrst heita kenningar, annat tvkennt, rija rekit.  at er kenning at kalla fleinbrak orrustu, en at er tvkennt at kalla fleinbraks fr sverit, en er rekit, ef lengra er.

   Rekit:

3.
Ulfs bga verr gis
tr bls hati mlu.
Sett eru br fyr bratta
brn Mms vinar rnu.
Orms va kan eiu
allvaldr gfugr halda.
Menstrir, njt mur
mellu dolgs til elli.

   Hvat er sannkeningar? Sv sem etta:

4.
Stinn sr rask strum,
sterk egg frmum seggjum
hvasst skerr hlfar traustar.
Hr gramr lifir framla.
Hrein sver litar hara
hverr drengr, gfugr engill,
tr rnd furask undrum,
unir bjartr snru hjarta.

at er sannkenning at styja sv orit me snnu efni, sv at kalla stinn srin, v at hfug eru sr str.  En rtt er mlt at rask.  nnur sannkenning er s, at srin rask strum. N er eitt vsuor ok tvr sannkenningar.  ru vsuori er kllu sterk egg, en framir seggir.  inu rija er sv, at hvasst skerr, hlfin er traust, ok fjra ori at kalla konunginn mikinn, en lf hans framligt; ar nst, at kalla hreint sver okharliga roit, en einn hverr lismanna, ok vri rtt ml, tt mar vri nefndr. Gfugr er konungrinn kallar.  Rndin var kostig ok furaisk undarliga skjtt.  Konungrinn uni glar frknu hjarta.  N eru hr sndar sextn sannkenningar tta vsuorum, en fegra r mjk kveandi, at eigi s sv vandliga eftir eim farit.  Sannkenningar hafa renna grein.  Heitir ein sannkenning, nnur stuning, rija tvriit.

   Stuningar:

5.
hara spyr ek eya
egg fullhvtum seggjum.
Drkkum veldr daua
dreng ofrhugr engill.
Hamdkkum fr Hlakkar
hauk munroa aukinn,
veghrsinn spyr ek vsa,
valdr gnorinn skjaldar.

Hr fylgir stuning hverri sannkenning, sv sem kllu er eggin hr, en fullhvatir mennirnir.  at er sannkenning, er annat snnunaror fylgir sannkenning.
   Hvar eru ngervingar?  Sv sem etta:

6.
Svir ltr sknar nara
slrbraut jfurr skra,
tt ferr rgs r rttum
ramsnkr fetilhamsi.
Linnr kn svera sennu
sveita bekks at leita.
Ormr yrr vals at varmri
vggjll sega stgu.

at eru ngervingar at kalla sverit orm ok kenna rtt, en slrirnar gtur hans, en fetlana ok umger hams hans.  ar heldr til ormsins nttra, at hann skrr r hamsi ok til vatns.  Hr er sv sett ngerving, at hann ferr leita bls bekkjar at, ar er hann skrr hugar stgu, at er brjst manna.  ykkja ngervingar vel kvenar, ef at ml, er upp er tekit, haldi of alla vsuleng.  En ef sver er ormr kallar, en san fiskr ea vndr ea annan veg breytt, at kalla menn nykrat, ok ykkir at spilla.  N er drttkveinn httr me fimm greinum, ok er inn sami httr  rttr ok bruginn, ok er oftliga essar greinir sumar ea allar einni vsu, ok er at rtt, v at kenningar auka orfjla, sannkenningar fegra ok fylla ml, ngervingar sna kunnustu ok orfimi.
at er leyfi httanna at hafa samstfur seinar ea skjtar, sv at dragist fram ea aftr r rttri tlu setningar, ok megu finnast sv seinar, at fimm samstfur s ru ok inu fjra vsuori, sv sem hr er:

7.
Hjalms fylli spekr hilmir
hvatr Vindhls skatna.
Hann kn hjrvi unnum
hrs jr rsa.
gr hilmir ltr eiga
ld dreyrf skjldu.
Styrs rr stillr hersum
sterkr jrngr serki.

essi vsu eru allar oddhendingar inar fyrri hendingar, ok er essi httr drttkvr at htti.
N skal sna sv skjtar samstfur ok sv settar nr hverja annarri, at af v eykr leng orsins:

8.
Klofinn spyr ek hjalm fyrir hilmis
hjarar egg, duga seggir.
v eru heldr, ar et skekr skjldu,
skafin sver litu ferar.
Bila muna gramr, at gumna
gular rtr ni lta.
Draga orir hann yfir hreinna
hvatan brand rmu randa.

Hr er fyrsta ok rija vsuori nu samstfur, en ru ok inu fjra sjau.  Hr er at snt, hversu flestar samstfur megu vera vsuori me drttkvum htti, ok af essu m at vita, at tta ea sjau megu vel hla fyrsta og rija vsuori.  essi vsu eru allar frumhendingar hluthendar, og dregr at til, at lengja m orit, at sem flestar samstfur standi fyrir hendingar.  at er annat leyfi httanna at hafa drttkvum htti eitt or ea tvau vsu me lgum ea detthent ea dunhent ea skjlfhent ea me nokkurum eim htti, er eigi spilli kveandi.  rija leyfi er at at hafa aalhendingar fyrsta ea rija vsuori.  Fjra leyfi er at at skemma sv samstfur at gera eina r tveim ok taka r annarri hljstaf.  at kllum vr bragaml, sv sem kva rarinn Mhlingr:

    Varat mik, ars myrir
    morfrs vega ori.

En er s grein t sett miklu lengra.  at er it fimmta leyfi at skipta tum vsuhelmingi.  Stta leyfir er at at hafa drttkvum htti samhendingar ea lihendingar.  at er it sjaunda at hafa eitt mlsor bum vshelmingum, ok ykkir at spilla einstaka vsum.  tta er at at nta, tt samkvtt veri vi at, er r er ort vsuor ea skemmra. Nunda er at at reka til innar fimmtu kenningar, en r ttum er, ef lengra er rekit.  En tt at finist fornsklda verka, ltum vr at n ntt.  Tunda er at, ef vsu fylgir drag ea stuill.  Ellifta er at, at: er ea en ea at - m hafa oftar en eitt sinn vsuhelmingi, sv sem Refr kva:

    Sll er hinn, er, hranna
    hdra, vel, strir,
    t erumk vitnis va
    vnger, unir snu.

Ok sv at at s sara helmingi, ef mar er nefndr ea kennt nafn hans fyrra helmingi, tt s eigi nafn annan veg en hann ea hinn ea s ea sj  Tlfta er atriisklauf.
Hvat er taskiti?  rennt.  Hvernig?  at er var, at er er, at er verr.  Hver setning er at, at breyta httum me mli einu?  at m sv gera at gefa nafn httum ok greina sv tlu httanna ina fyrstu, en halda annari ok inni riju tlu setningar.  at er, sem fyrr var ritat, at hafa tta vsuor erendi, ok in rija tala at hafa sex samstfur vsuori ok smu setning hendinganna.
Httum er skipt me missum ortkum,ok er essi einn httr, er kallaur er sextnmlt:

9.
Vex n, vellir rona,
verpr lind, rimu snerpir,
fsk gagn, fylkir eignask,
falr hitnar, sesk vitnir,
skekr rnd, skildir bendask,
skelfr askr, grium raskar,
brads gellr, brynjur sundrask,
braka spjr, litask rvar.

Hr eru tvau ml fullkomin hverju vsuori, en oraleng ok samstfur ok hendingar ok stafaskipti sem drttkvtt.  N er breytt annan veg drttkvum htti ok enn me mli einu.
enna htt kalla menn ttmlt:

10.
Jr verr siklingr sverum,
sundr rjfa spjr undir,
lind skerr styrr steinda,
stkkr hauss af bol lausum,
falla folks velli,
fremr mildur jfurr hildi,
egg btr lim lti,
liggr skr sniin hjrvi.

Hr er ml fyllt hverju vsuori.  essi er inn rii, fjrungalok:

11.
skelfir kan ulfum
aumildr ba gildi.
Ltr gylis kyn gti
gunnsnarr una harri.
Fr gotna vinr vitni
valbjr afar stran.
Vargr tr r ben bergja
bldrykk ok grn rja.

Hr lkr mli tveim vsuorum.  S httr, er n skal rita, er inn fjri eira, er breyttir eru, en inn fimmti at httatali.
   etta er stlt kallat:

12.
Hkun veldr ok hlum,
harrum gu jarar
tyggja lr me tri,
teitr jkonungs heiti.
Vald vrar foldar,
vindrfrs jfurr gfu
lingi skp ungum,
rlyndr skati grla.

Hr er sv:

    Hkun veldr ok hlum
    teitr jkonungs heiti,

en annat ok it rija vsuor er sr um ml, ok er at stl kallat.
   essi er inn stti, hjstlt:

13.
Manndrir f mrar,
mt ld, fira gti,
ltr, augjafa trum,
ll.  St sr of fjllum.
Rjvendils gatk randa
rki-Njr at skja,
hf fer var s hara,
heim. 
Skaut jr r geima.

etta kllum vr hjstlt. Hr er it fyrsta vsuor ok annat ok it rija sr um ml, ok hefir at ml eina samstfun me fullu ori af inu fjra vsuori.  En r fimm samstfur, er eftir fara, lka heilu mli, ok skal ortak vera forn minni.
   essi er hinn sjaundi, langlokum:

14.
Hkun rr me heian,
hefir drengja vinr fengit,
lnd verr bulings brandi
breifelld, mikit veldi,
rgleiks nir rki
remmi-Tr at stra,
ld fagnar v, eignu,
orrm konungsdmi.

Hr hefr upp m inu fyrsta vsuori ok lkr inu sasta, ok eru au sr um ml.
   essi er inn tti httrinn, tiltekit:

15.
eim er, grundar grmu
gjaldseis ok var faldinn,
drtt man enn at, tti
r hans fair ra.
Gunnhttir kn grttu,
gramr br of reki, stra,
strt rr hann en hjarta
hvetr, bulinga setri.

Hr er inn fyrri vsuhelmingr leiddr af eirri vsu, er r var kvein, ok fylgir at mlsor, er afleiing er kllu, er sast var inni fyrri vsu, essum vsuhelmingi, ok er s vsuhelmingr eigi elligar rtts at mli.
   essi er inn nundi httr, drgur:

16.
Setr og vsa vitran
vgdrtt, en ar hnga,
r dregsk, vi skotskrum,
skjaldborg, gras aldir.
Vpnrjr stikar va,
vellbjrtr lg, spjtum,
ryngr at sveri sngvi,
sknharr rmu jarar.

at mlsor, er fyrst er essi vsu,er sast inni fyrri, ok er in sari sv dregin af inni fyrri.  v heita at drgur.
essi er inn tundi httr, er vr kllum refhvrf.  eim htti skal velja saman au ortk, er lkust s at greina, ok hafa einnar tar fall bi or, ef vel skal vera.  En til essa httar er vant at fina ll or gagnstalig, ok eru hr fyrir v sum or dregin til hgenda.  En snt er essi vsu at, at orin munu finnast, ef vandliga er leitat, ok mun hr at snast, at flest frumsm stendr til bta. Sv er hr kveit:

17.
Slks glar verr skir
sltt skar hafi jarar,
hlfgranda rekr hendir
heit kld loga ldu.
Fljtt vlkat skilr fylkir
fril, ruls svar
rnsi rsir stvar,
reir, glar, frmum meium.

Hr er fyrsta vsuori sv kveit: slks glar. Sk er vatn, gl er eldr, en eldr ok vatn hatar hvrt ru.  Verr skir, at er lkt at verja ok skja.  Annat vsuor er sv: sltt,skar hafi jarar.  Sltt, at er jafnr, skar, at er sltt; ok sv hafi jarar.  Sr er haf, land er jr.  En er eittt fall mlt, at s ferr af hafi til jarar.  rija vsuor er sv: hlfgranda, at er ljst refhvrfmlt, ok sv: rekr hendir. S flytr braut, er rekr, en s stvar, er hendir.  Sv er it fjra: heit kld, at er ljs or, ok sv: loga ldu.  Logi er eldr, alda er sjr.  Fimmta or er sv: fljtt vlkat.  Fljtt er at, er skjtt er, vlkat at, er seint er, ok sv: skilr fylkir.  S, er skilr, dreifir, en s, er fylkir, samnar.  Stta or er sv: fril.  Frir er stt, l, at er vl, ok enn: ruls svar.  Rull er sl, ok gengr hon fyrir eld llum kenningum, sr er enn sem fyrr mti eldi. Sjaunda or er sv:  rnsi.  Rn, at er siur, ok sv: rsir stvar.  S flytr, er rsir, en s heldur aftr er stvar.  tta or er sv: reir glar, at er ljst mlt, ok sv: frmum meium.  at er jafnt at vinna manni frama ea meislur.
Hr eru snd essi vsu sextn ortk sundrgreinilig ok eru flest ofljs til rtts mls at fra, ok skal sv upp taka:  Slks gl, at er gull.  Skir gulls, at er mar.  Hann verr skar jarar, hafi sltt, at eru Firir, sv heitir fylki Nregi.  Hlfgrandi, at er vpn.  Hendir loga ldu er mar, en rekr kld heit sverinu, at er at hegna siu.  Fljtt vlkat m at kalla, er skjtrit er, at skilr hann af friinum.  Konungr heitir fylkir.  Rnsi rsir stvar svar ruls frmum meium.  etta heita in mestu refhvrf.
essi eru nnur refhvrf, ok eru hr hlfu fri vsuor, au er refhvrfum eru ort, ok eru au tvenn ru vsuori ok eru fyrir v kllu in mestu.

18.
Bl fremr, hlkk at hisk,
heldr slitnar dul, vitni.
Skjldr, en skatnar foldir,
skelfr harr, taka vara.
Fal ltr of her hvtan
hollr gramr rekinn framan,
en tyggja sonr, seggjum,
svalr brandr, dugir, grandar.

Hr eru au refhvrf ru ori: heldr ok slitnar ok dul ok vitni.  Dul er laun, en vitni er sannan.  En fjora vsuori eru essi: skelfr harr, taka vara. stta vsuori er sv: svalr brandr.  Brandr er eldsheiti.  Dugir grandar, etta er ofljst ort.  Hr eru ok nnur mltk, au er til mls skal taka, sv at kalla: bl fremr vitni, at er vargr, en dul ea laun slitnar ea rofnar, at hlkk hisk, at er orrosta.  Ok rum fjrungi er sv, at harr skjldr skelfr, en skatnar taka vara rki.  Ok rija fjrungi er sv, at hollr gramr of her ltr framan fal hvtan rekinn.  S er framir, er framar er settr.  fjra fjrungi er sv, at svalr brandr grandar seggjum, en tyggja sonr dugir.
   essi er inn rii refhvarfahttr:

19.
Segl skekr of hlyn, Huglar,
hvasst drfa skip, rasta,
en fll, of gram, gylli
grunn, djp, hata unna.
N rn vir hafhreinum,
hraust skapar flaustum,
hrnn fyr hfi unnum
heil klofnar, fri, deilu.

Hr er eitt vsuor hvrum helmingi, at er refhvrfum er ort, ok tvenn hvrum, sv sem hr: grunn djp, hata unna.  En unum efra helmingi er sv: heil klofnar, fri deilu.  essi eru at kalli in mestu refhvrf ok minnast af essum.
  N hefjast in minni refhvrf.  Hr eru ein refhvrf vsuori:

20.
Hlir hlr at stli,
hafit fellr, en svfr elli,
fer dvl firrisk, hara
fram mt lagar glammi.
Vindr rttr vir bendir,
vafr rekr haf snekkjur,
ver yrr, vsa ijur,
varar fsir skip, lsa.

Hr  er eitt refhvarf hverju vsuori ok flest ofljs.  essi eru nnur in minni:

21.
Lung fr ek la engils,
l reis of skut, geisa,
en svr of her hera.
Hljp st und gram Ra.
j fr ungra skeia
rng rm skipat lngum,
stl ltr styrjar deilir
stinn klkk mar skkva.

Hr eru refhvrf ru hverju vsuori.  essi eru in riju:

22.
Himinglva strkr hvar
hrnn skilja sog, iljur.
Lgstga vill lgir
ljtr fagrdrasil brjta.
Lsheims nir ljma,
lr r, of gram blum,
ur rekkir kjl klkkvan
kld, eisa, far geisar.

Hr eru ein refhvrf hvrum helmingi.  essi eru in minnstu refhvrf.
Enn er s httr, er vr kllum refhvarfabrur:

23.
Firrisk hnd harra
hlumr, lr vetr af sumri,
en flaust vi lg Lista
lng taka hvl at gngu.
l mir li la,
ltt skipask hll, it rtta,
en skl at gjf gla
gulls svfr, tm, in fulla.

Hr eru ru hverju ori ok fjra au or, er gagnstalig eru sem refhvrf, enda standa eigi saman, ok er ein samstafa millum eira ok lkast bi eigi eina t.  essir httir, er n eru ritair, eru drttkvir at hendingum ok oraleng.  Hr eru sex samstfur hverju vsuori ok aalhendingar ru ok inu fjra, en skothendur fyrsta ok rija.
  Hvernig skal skipta drttkvum htti me hendingum ea oraleng?  Sv sem hr eru, dunhenda:

24.
Hreintjrnum gler horna,
horn nair ltt at orna,
mjr hegnir bl bragna,
bragningr skipa sagnir.
Folkhmlu gefr framla,
framlyndr vium gamlar,
hinn er heldr fyr skot skjldum,
skjldungr hunangs ldur.

Hr er at mlsor fyrst ru ok inu fjra vsuori, er sast er inu fyrsta ok rija.
  etta er tilsagt:

25.
Rst gefr lingr jastar,
l viri ek sv, firum.
gn fellir brim bragna,
bjr forn er at, horna.
Mls kann mildingr heilsu,
mjr heitir sv, veita.
Strgs kemr val veiga,
vn kalla ek at, galli.

   N er orskviuhttr:

26.
Fss brtr fylkir eisu
fens. Bregr hnd venju.
Rnhegnir gefr Rnar
rf.  Spyrr tt at jfrum.
Mjk trir rsir rekka
raun.  Sr gjf til launa.
R lofungs la
lengr.  Vex hverr af gengi.

27.
skalda skar ek ldu
eik, var s in bleika
reynd, til rsis fundar
rks.  Emk kur at slku.
Brjtr hersis heiti
htt, dugir sm at vtta,
aus af jarla pri
trs. Vara siglt til ltils.

etta er lagshttr.  Hr hefr upp anat ok it fjra vsuor me fullu ori ok einni samstfu, ok leiir at or af inu fyrra vsuori, en r fimm samstfur, er eru eftir, eru sr um ml.  essi er inn fyrsti httr, er ritar s, eirra er breytt er af drttkvum htti me fullu httaskipti, ok hean fr skal n rita r greinir, er skipt er drttkvum htti ok breytt me hljum ok hendingaskipti ea oraleng, stundum vi lagt, en stundum at tekit.
   etta er tvskelft:

28.
Vandbaugs veitti sendir
vgrakkr, en gjf akkat
skjaldbraks skylja mildum,
skipreiu mr, heia.
Fann nst fylkir unna
fl dr at gjf stri
stlhreins.  Styrjar deilis
strlti s ek mta.

Hr er fyrsta ok rija vsuori at, er httum skiptir.  Hr standast hljfyllendr sv nr, at ein samstafa er milli eirra.  eir gera skjalfhendur stular, ok er inn fyrri upphaf vsuors, en hendingar standast sem first.  En ef frumhending er eirri samstfu, er nst er inni fyrstu, bregzt eigi skjlfhenda.
   essi er detthendr httr:

29.
Tvr man ek hilmi hrum
heims vistir tvistar.
Hlaut ek samt at sitja
seimgildi fmildum.
Fss gaf fylkir hnossir
fleinstri margdrar.
Hollr var hersa stilli
hoddspennir fjlmennum.

Hr skiptast httir ru ok fjra vsuori, ok rr in fjra samstfun httunum.
   etta er draugshttr:

30.
oll bi ek hilmis hylli
halda grnna skjalda
Askr bei af v roska
ilju Hrugnis ilja.
Vgfoldar njt valdi
vandar margra landa,
ntr vartu oss, til trar
elli, dolga fellir.

Hr er enn ru ok fjra vsuori at, er httum skiptir, ok rr hr in rija samstafa.
 
 

II.

   N hefr upp annat kvi:

31.
Stls dynblakka stkkvi
stinnges samir minnask,
alms bifski aukum
Yggs feng, lof engils.
Odds blferla jarli
rbrjt n skal rjta,
Hrs saltunnu hrannir
hrrum, at stra.

etta heitir bragarbt.  Hr skiptir httum fyrsta ok rija vsuori.  Hr standast sem first m stular, en hendingar sv, at ein samstafa er milli.  at greinir httuna.
   enna htt kalla men rihendur:

32.
l reifsk skarpt of Skla
sks snarvinda lindar,
egg var hvss hggum
hrs dynbrunnum runnin.
Seimreytir bj sveita
snjallr ilstafna hrafni,
Pll var und fit falla
fram rbarni arnar.

Hr skiptir httum ru ok fjra vsuori. Standa ar hendingar bar samt nr enda ok lkast einum hljstaf bar, ok er betr, at samhljandi s eftir ara.
   ess httr er kallat veggjat:

33.
Lfs var rnum at raunum,
rei sver, skaat mjk ferum.
Stng rtt ingi
jsterk, liu fram merki.
Hrau, of hilmis brur,
hvss egg friar vn seggjum,
spjt nu bl bta.
Bandamenn hlutu ar renna.

Hr er httaskipti ru ok fjra vsuori, ok er ar ein samstfun sett , sv at tvr eru sar, ok aukit v leng orsins.
   N er flagahttur:

34.
Flaust bj folka treystir
fagrskjlduustum ldum.
Lei skar bragnings brir
bjartveggjuustu reggi.
Hest rak hilmir rasta
harsveipaastan reipum.
Sjr hlaut vi rm jta
unghfustu lungi.

Hr skiptir httum ru ok inu fjra vsuori.
Er hr aukit bi samstfu ok fullnat ortak sem framast, ok eftir samstfun eru rjr samstfur, og er rtt drttkvtt, ef hon er r tekin.
   essi httr er in forna skjlfhenda:

35.
Reist at Vgsbr vestan,
varrsma bar fjarri,
heitfastr hvar rastir
hjalm-Tr svlu stri,
Stkr x, er bar blakka
brims fyr jr it grimma
herfjl, hfar svlu,
hrannl, bandmanna.

Hr er skjlfhent me aalhending rija vsuori hvrum tveggja helmingi, en at ru sem drttkvtt.  enna htt fann fyrst Veili.  l hann tskeri nkkuru, kominn af skipsbroti, ok hfu eir illt til kla ok ver kalt.  orti hann kvi, er kallat er kvian skjlfhenda ea drpan steflausa ok kveit eftir Sigurar sgu.
   etta er rhent kallat:

36.
Hristi hvatt, reistisk,
herfng, mjk lng vstng.
Sami folk, en frmusk
fullsterk, hringsterk, grams verk.
Hnd lk, herjum reyndisk,
hjrr kaldr, allvaldr mannbaldr.
Egg fr ek breia bjoggu
bragning fylking, st ing.

Hr eru rennar aalhendingar ru ok inu fjra vsuori, ok ltask allar einnig, ok fylgir samstfun fyrir hverja.
   N er inn dri httr:

37.
Vann, kann virum banna
vald, gjald, hfundr ladar,
fer ver folka heri
fest mest, s er bil lestir.
Htt rtt, hla ttar
hrau au jfurr rauum,
at, gat engill skatna
j, st af gram, bja.

Hr eru fyrsta ok rija vsuori tvr aalhendingar samt upphafi, en in rija at htti vi enda.

38.
Farar snarar fylkir byrjar,
freka breka lemr snekkjum,
vaka taka vsa rekkar,
viar skriar at at bija.
Svipa skipa sjur heppnar
smum rmum byr rmmum,
Haka skaka hrannir blkkum
hliar. Miar und kjl niri.

Hr eru rjr hendingar vsuori ok skothent fyrsta ok rija vsuori, en rija hending at htt vi enda, ok fylgir samstafa hverri setningu.
  
essi httr er kallat tiltekit:

39.
Ok hjaldrreifan hfu
hoddstiklanda miklir,
morfltir kn mta
malmskrar dyn, hjalmar,
hjaldrs er hilmir foldar
hugfrum gaf stri,
gnsvellir fr allan,
jarldm gfugr, sma.

Hr skiptir httum it fimmta vsuori, ok leiir v ori mltak af fyrra vsuhelmingi, ok dregst at vsuor me hljfyllingum mjk eftir skjlfhendu inni nju.
   essi httr er kallat greppaminni:

40.
Hverr fremr hildi barra?
Hver er mlingum ferri?
Hver gerir hpp at strri?
Hver kann au at verra?
Veldr hertogi hjaldri.
Hann er first blikurmanni.
Hann hpp at snni.
Hann vlir blik spannar.

essum htti er breytt til drttkvs httar me orum.
   N er s httr, er vr kllum lihendr:

41.
Velr trhugar tum
otrgjld jfurr snotrum.
Oft hefir ings fyr rngvi
ungfarmr Grana sprungit.
Hjrs vill rjr, at ri
reimalmr Gnitaheiar.
Vgs er hreytt at httis
hvatt Niflunga skatti.

at eru lihendr, er inn sami stafr stendr fyrir hendingar, ok er rtt ort lihendr httr, at ru ok inu fjra vsuori s oddhending ok skothending vi r hendingar, er inu fyrra vsuori eru, ok verr einn upphafstafr allra eira riggja hendinganna.
   N er s httr, er vr klum rtthent:

42.
Alrauum drfs aui;
gnrakkr firum Hlakkar
veit ek hvar vals reitu
verpr hringdropa snerpir.
Snjallr ltr fit falla
fagrregn jfurr egnum,
gnfltir verr tum
arm, Mardallar hvarma.

Hr eru aahendingar fyrsta ok rija vsuori, en gtt at taka r skothendur.
  Enn er s httr, er vr kllum ina minni alhendu, at eru skothendur inu fyrsta vsuori bum helmingum, sv sem hr segir:

43.
Samykkjar fremr skkvi
snarr Baldr hjarar aldir.
Gunnhttir kan Grtta
gladrift hraa skipta.
Fstrir kn Fra
fribygg lii tryggva.
Fjlnvinjar hylr Fenju
falr meldr alinveldi.

In minni alhenda er rtt ort, at haldit s vsuleng saman.  En ef henni er skotit fulla alhendu, sv at skothendur s ar sumar ea allar vsuori, er at eigi rtt.
   N er alhent:

44.
Frama skotnar gram, gotnum,
gjf sannask, rf spannar,
menstiklir, vensk, miklar
manndrir vann skrar.
Herfjl, bera hlar,
hagbls lagar stla
friask sjaldan vi valdi,
vallands svala branda.

Hr eru tvennar aalhendingar hverju vsuori.  essi ykkir vera fegrstr og vandaastr, ef vel er ortr, eirra htta, er kvi s ort eftir, ok er full alhending, ef eigi finnst at, ek, en ea au smor, er eim fylgja, nema standi hendingum, en eigi hafa allir menn at varazt, ok er at fyrir v eigi rangt, sem kva Klingr byskup:

    Ba ek sveit gla Geitis,
    gr er at fr, tum
    drgum hest log lesta,
    li fltr, en skri ntum.

etta er stamhendr httr:

45.
Ltr undin brot brotna
bragningr fyr sr hringa.
S tekr fyr men menja
mtt or of sik fttir.
Armr kn vi blik blikna
brimlands vium randa,
ar er hnd, at li linar,
lslar berr glir.

Hr er frysta ok rija vsuori tvkveit at einni samstfu ok haft at til hendinga, ok fyrir v kllum vr etta stamhent, at tvkylft er til hendingarinnar, ok standa sv hendingar orinu sem rihendur.
   N er s httr, er samhent er kallat:

46.
Virandi gefr virum
verbl liar skerja.
Gler vellbroti vellum
verung afar-ungum.
tandi fremr ta
aus sfuna rauum,
ar er mtum gram mti
marblakks skipendr akka.

Hr eru r hendingar, er vr kllum samhendur, v at essar eru allar me einum stfum ok eru fyrsta ok rija vsuori, sv settar sem skothendur drttkvum htti.
   N er iurmlt:

47.
Seimverrir gefr seima
seimrr lii beina.
Hringmildan spyr ek hringum
hringskemmi brott stinga.
Baugstkkvir fremr baugum
bauggrimmr hjarar drauga.
Vir gullbroti gulli
gullhttr skapa fullan.

Hr er rim sinnum haft samhending, tysvar fyrsta ok rija vsuori, en ru ok inu fjra er haldit afhending sem dunhendum htti.
   ess httr heitir klifat:

48.
Aukenndr verr aui
au-Tr boga nauir.
ar er auvium auit
aus gulli rauu.
Heimnnum br heiis
heimildr jfurr reiir.
Venr heifrmur heiar
heigjf vala leiar.

Hr halda samhendingar of allan vsuhelming ok taka me aalhending ina sari ru ok inu fjra vsuori.
   N eru eir httir, er stfar heita:

49.
Hjaldr-remmir tekr Hildi,
hringr brestr at gjf, festa.
Hngr und Hgna meyjar
hers valdandi tjald.
Heins mla br hvlu
hjalmlestanda flestum.
Moraukinn iggr mki
mund Hjaninga sprund.

Hr er it fjra vsuor stft ok tekin af samstafa, en drttkvum htti skal setja me hending.
   essi er meiri stfr:

50.
Yggs drsar rfr eisa
ld msefa tjld.
Gl stkkr hof Hlakkar
hugtns firum brn.
Geveggjar svfr glugga
gls dynbrmi hrs,
hvattr er hyrr at sltta
hjaldrs gnapturna aldrs.

Hr er stft annat ok it fjra vsuor.
   N er inn mesti stfur:

51.
Herstefnir ltr hrafn
hungrs fullsejask ungr.
Ilspornat getr rn
aldrlausastan haus.
Vilja borg en vargr
vgsra klfr grr.
Oft solgit fr ylgr,
jfurr gr vill sv, bl.

Hr eru ll vsuor stf.  essir httir, er n eru ritair, eru greindir rj stai, v at menn hafa ort fyrr sv, at einni v+isu var annar helmingr stfur, en annar helmingur tvstfr, ok eru at httafll.  S er inn rii, er alstfr er, v at hr eru ll vsuor stf.
   N er skothendr httr:

52.
Sr Skjldungs nir skrum,
skft, darraar, lyftask,
hrindr gunnfana grundar
plygg of frknum tyggja.
Geisa v fyr vsa,
ver stng at hlym Gugnis,
styrk eru mt und merkjum
malms of tran hilmi.

Hr eru skothendur llum vsuorum, en annat sem drttkvr httr.
   N er s httur, er vr kllum lihendur:

53.
Stjri vensk at stra
str verk dunu geira,
halda kann me hildi
hjaldr-Tr ind sik foldu.
Harri sltr hverri
Hjarranda ft snerru.
Falla ar til fyllar
fjallvargs jru ollar.

essum htti eru lihendur me tvennu mti, en arar lund: vi ina fyrri hending fyrsta ok rija vsuori.
N skal rita httu, er forn skld hafa kveit ok eru n settir saman, tt eir hafi ort sumt me httafllum, ok eru essir httir drttkvir kallair fornum kvum, en sumir finnast lausavsum, sv sem orti Ragnar konungr lobrk me essum htti:

54.
Sktr at Skglar veri,
en skjaldagi haldask,
Hildar hlemmidrfu
of hvtan rm rtar.
En sfis sveita
at sveratogi ferar
rr aldar vinr odda
at er jarls megin, snarla.

Hr er fyrsta ok rija vsuori httlausa, en ru ok fjra aalhendingar, en hfustafrinn stendr sv, s er kveandi rr ru ok inu fjra vsuori, at ar er fyrir sett samstafa ein ea tvr, en at ru sem drttkvtt.
   N skal rita Torf.Einars htt:

55.
Hverr si jfra gi
jarl fjlvitrum betra,
ea gjarnara at ga
glym harsvelldan skjalda?
Stendr at stla skrar
styrr ltill Gauti,
er folks jaarr foldir
ferr sig-Njrum vara.

Hr er fyrsta ok rija vsuori httlausa, en ru ok fjra skothent ok rihent.
   N er Egils httr:

56.
Hverr ali bli byrsta
bens rausylgjum ylgi,
nema sv at gramr of gildi
gr dag margan vargi?
Gefr oddviti undir
egg nbitnar vitni.
Herr sr fenris fitjar
framkl lona rona.

Hr er fyrsta ok rija vsuori httlausa, en ru ok inu fjra aalhendingar ok rihent.
   N er Fleins httr:

57.
Hilmir hjalma skrir
herir sveri ronu,
hrjta hvtir askar,
hrynja brynju spangir.
Hnykkja Hlakkar eldar
hara svarar landi.
Remma rimmu glir
randa grand of jarli.

Hr er sv farit hendingum sem drttkvum htti, en hendingar eru settar saman nduru vsuori.
  
N er Braga httr:

58.
Er til hjalma hyrjar
herjum styrjar vni,
ar sv at jarl til gnar
egnir tognu sveri.
Sj kn gar fyr grundu
grindar undar jara,
er skatna vinr skjaldar
skyldisk galdr at fremja.

Hr er fyrsta ok rija vsuori it sasta mlsor haft til hendingar, en missir ors ins fyrra, er gera skyldi skothending.  En vi etta hendingaror eru ru ok inu fjra vsuori hendingar, ok er at nnur hending skothenda ok lihending, en nnur aalhedning vi ina fyrstu.  En essar hendingar, er standa ru ok fjra vsuori, standa sem Fleins htti.  Va er at fornsklda verka, er einni vsu eru msi httir ea httafll, ok m eigi yrkja eftir v, at eir httir ykki eigi spilla fornkvum.
   N er u eir httir, greindir rj stai, er kimlabnd heita.  essi er einn:

59.
Hjalmlestir skekr Hristar
hreggld Sigars veggi.
Grams ltr byr brjta
brands hnigili randa stranda.
Stlhrafna ltr stefnir
styrvind of sik yrja.
iggr at Gndlar glyggvi
gagn oddviti bragna sagna.

Hr er fjra vsuori hvrum helmingi aukit aalhending me tveim samstfum eftir vsuor en at ru sem drttkvtt.
   N er it meira kimbland:

60.
Almdrsar skylr sa
s flest meginbra sra.
Knn ltr hvatt hrnnum
hjalmsvell jfurr gella fella.
Styrjkla kn stiklir
stinnr mens legi venja benja.
Ltr stillir frr fylla
folk sund hjarar lunda unda.

Hr eru tvenn kimblabnd hvrum helmingi.
   essi eru in mestu kimlabnd:

61.
Hrljma fellr hrmi, tmi
hr vex of gram sra ra,
frost nemr, of hlyn Hristar, Mistar
herkaldan rm skjaldar aldar.
Gullsendir brtr grundar Hrundar
gunnveggs stfum leggi hreggi.
Sknvallar, spyr ek, svelli, elli,
sv skotnar at, gotna rotna.

Hr fylgir hverju vsuori kimblaband.
   N skal rita hrynjandi httu.  essi er inn fyrsti:

62.
Tyggi snr gnar ru,
undgagl veit at, sknar hagli,
yngvi drfr at hreggi hlfa,
hjrr vlir fjr brynju li.
Vsi heldr of fjrnis foldir,
folk, skiptir sv boga driftum,
skrum lstr of hilmi hraustan,
hans fregnum styr, Mistar regni.

Hr er it fyrsta ok rija vsuor aukit framan tveim samstfum til httarsetningar, en ef r eru af teknar, er sem eftir drttkvtt, en r ru ok fjra vsuori m taka mlsor at, er tvr samstfur fylgja, in fimmta ok in stta vsuori, er at or  ok drttkvtt.  hrynhendum httum eru oftast tta samstfur vsori, en hendingar ok stafaskipti fara sem drttkvum htti.  etta kllum vr drttkvtt hrunjandi.
   N skal sna fleiri skiun httanna.  Er essi hrynjandi kllu trollshttr:

63.
Stla kenndi stkkvilundum
styrjar valdi rauu falda,
rekkar stru rtt til jarar
ronu bari, austan fjarar.
Oddum renndi eljunstrandir
ta ferar hringa skerir.
Hilmir stri hvssu sveri
heila grundar meginmundir.

Hr eru tta samstfur hverju vsuori.  Hr eru hluthendur llum orum, ok fylgja rjr samstfur hverri hendingu, ok sv fara skothendur ok aalhendingar ok stafaskipti sem hrynhendu.
   essi er einn hrynhendr httr:

64.
Vafi ltt, er virum mtti,
vgrkjandi fram at skja.
Skerir gekk skrum Hlakkar
Skglar serks fyr ronum merkjum.
Ruddisk land, en rsir rnda
Ribbungum skp bana ungan.
Gunnar skaut und gera ftar
grimmsetta il hjarna kletti.

essi er hrynhenda breytt.
   etta er draughent:

65.
Vpna hr velta ni
vgarlaus feigum hausi.
Hilmir lt hggum mta
hera klett bana veran.
Fleina lands fylkir renndi
fjrnis hl meginski,
flugt sver eyddi fyrum
jfri kennt, holdi fennta.

essum htti eru tast sjau samstfur hverju vsuori, en hendingar ok stafaskipti sem drttkvum htti, ok ef hr er r tekin ein samstfun fyrsta ea rija vsuori, s stendr nst inni fyrstu, falla hljin ll sem drttkvum htti.  Sv m ok af taka ru ok inu fjra vsuori ina smu samstfun, ok er at drttkvtt, ok verr sumt eigi mjkt.

66.
Eyddi thlaupsmnnum
tr hertogi spjtum.
Sungu stl of stillis,
st ylgr val, dolgum.
Hal margan lt hfi
hoddgrimmr jfurr skemmra.
Sv kann rn at refsa
reir oddviti jum.

Hr er httlausa inu fyrsta ok rija vsuori, en ru ok inu fjra skothendur.
   N er s httr, er kallaur er httlausa:

67.
Ortak ld at minnum,
er alframst vissak,
of siklinga snjalla
me sex tgum htta.
Szt hafa veg n vellum,
er viran mik ltu,
aldinn mar orpit,
at er oss frami, jfrar.

essum htti eru engar hendingar, en stafaskipti sem drttkvum htti.
N eru saman settir tveim kvum sex tigir htta ok um fram r tta greinir, er fyrst er skipat drttkvum htti me mlsgreinum eim, er fylgja httinum, ok eru essir httir allir vel fallnir til at yrkja kvi eftir, ef vill.
 
 

III.

N skal upp hefja it rija kvi9, at er ort er eftir inum smrum httum, ok eru eir httir margir r   lofkvum.
   Hr hefr upp tgdrpulag:

68.
Fremstr var Skli -
Skala lof dvala.
Sem ek mildum gram
mr fjlsnra.
Meir skal ek stri
styrs hrr fyrir,
krr var ek harra,
hers gntt bera.

Hr er ru ok fjra vsuori fjrar samstfur ok tvr aalhendingar ok sv settr hfurstafr sem drttkvu, en fyrsta ok rija vsuori eru ok fjrar rttar samstfur ok in fimmta afkleyfissamstafa, at er: ek ea af ea en ea er ea vlikt.  ar eru ok skothendingar ok ein hljfylling vi hfustafinn.
   etta er annat tglag:

69.
Kunn bj ek kvi
konungs brur j,
ann veit ek engil,
renn fjlmennan.
Fram skal in fjra
folkglas vaa
ljss elds lagar
lofum frirofa.

Sv ferr hr annat ok fjra vsuor sem fyrra htti, en it fyrsta ok rija vsuor er hr hendingalaust, en tveir hljfyllendr vi hfustaf sem drttkvu.
   essi er inn rii httr, er vr kllum hagmlt:

70.
Mitt er of mti
margt lag bragar
r kveit
oddbraks spakan.
Hltr grams geta
greppr hneppra
skrr skrautfara.
skjldunga ungr.

essum htti eru skothendingar fyrsta ok rija vsuori ok stafaskipti sem drttkvum htti, en at ru sem tgmlt.  llu tglgi er eigi rangt, tt fimm samstfur s vsuori, er skammar eru sumar ok skjtar.  at er tgdrpuhttr, at stef skal vera til fyrsta vsuors ok lka v mli inu sasta vsuori kvisins, ok er rtt at setja kvit me sv mrgum stefjamlum sem hann vill, ok er at tast at hafa ll jafnlng, en hvers stefjamls skal stef upphaf ok nirlag.
   N er grnlenzki httr:

71.
Sl kann sneiir
seima geima
hnigfk Haka
hleypa greypa,
hinn er af hlunni
hesta festa
ltr leufr skati
langa ganga.

Hr er it fyrsta ok rija vsuor sv sem hagmlt, en annat ok fjra me aalhendingum, ok eru tvr samstfur aalhendar ok endast bar einn staf.
   N er inn skammi httr:

72.
Gull kn, greppar,
gla, ra,
vss eru seggir
samir framir.
Eik m und jfri
una bruna,
ntr vsi
viar skriar.

Hr er it fyrsta ok rija vsuor hendingarlaust, en annat ok it fjra sem grnlenzki httr ok skemmri ortkin.
   N er ni httr:

73.
Rsir glsir
Rkkva dkkva
hvtum rtum
hreina reina.
Skreytir hreytir
skafna stafna
hringa stinga
hjrtum svrtum.

essum httir eru hverju vsuori fjrar samstfur, en tvr aalhendingar ok lkast einn staf bar ok engi afkleyfisor.
   etta er stfhent:

74.
Hafrst hristir
hlunnvigg tiggja,
borggrund bendir
brimdrs stri.
Bl veit brjta
byrsk vi
bharr brum
bulungr ungan.

essum htti eru fjrar samstfur vsuori, ok er eigi rangt inu fyrsta ok rija, tt fimm s.  ar eru skothendur.  ru ok inu fjra eru aalhendingar ok bar saman ok in fyrri stf, en stafaskipti sem drttkvu.
   etta er hnugghent:

76.
Hrannir strkva hlain bor,
haflaur skeflir,
kasta nir kjalar stg
kalt hlr sltum.
Svrtum hleypir svana fjll
snjallmltr stillir
hlunna [fram] of Haka veg
hrfelldr skum.

Hr er fyrsta ok rija vsuori sjau samstfur ok hendingarlaust, en rtt at stfum.  En annat ok fjra hefir fjrar samstfur, en rtt at stfum ok skothending ok oddhent ok stf in fyrri hending.
   N er hlfhneppt:

77.
Snyja ltr slro
snekkjur Manar hlekk,
rla sr, ungr jarl,
allvaldr breka fall.
Lyfta kn of lii oft
lauki of kjalar raukn;
greia nir glygg v.
Greipum mta dragreip.

esuum htti eru sex samstfur vsuori, en eigi er rangt, tt veri fimm ea sjau.  fyrsta ok rija vsuori eru skothendur, en aalhendingar ru ok inu fjra hvrum tveggja sta, in fyrri hending rtt drttkvu, en in sari stf ea hneppt, at er allt eitt.
   Sj httr er alhneppr:

78.
Hrnn skerr, hvatt ferr,
hfr kaldr, allvaldr,
l brtr, lg sktr,
limgarmr, rangbarmr.
Brtt skekr, byrr rekr,
bln vegg, rskegg.
Jarl ltur almtr
svipt hnskift.

essum htti eru fjrar samstfur vsuori ok tvr aalhendingar ok lkast bar einn staf ok allar hendingar hnepptar.
   etta er Haarlag:

79.
Lsir leyfr vsi
landa tstrandir
blr ok blskum
bara randgari.
Ern kn jarl yrna
oddum falbrodda
jr me lsnnrum
jari hrnara.

essum htti eru fimm samstfur vsuori, en hendingar ok stafaskipti sem drttkvum htti.
N eru eir httir, er runhendur eru kallair.  eir eru me einu mti.  Hverr httr runhendr skal vera me aalhendingum tveim ok snu vsuori hvr hending.
   essi er rtt runhenda:

80.
Lof er flutt fjrum
fyr gunnorum,
n spur sprum
spjll, gram snrum.
Hefi ek hans frum
til hrrs grum
yppt vrum
fyr aus brum.

essi httr er haldinn me einni hending hverju vsuori, ok sv er s runhending, er skilr hendingar ok skiptir orum.  v er etta runhent kallat.
   etta er in minni runhenda:

81.
Fluttak fri
of frama gri,
tunga ti,
me tlu ri.
Stef sskal stra
stilli Mra,
hrr dugir hrra.
ok honum fra.

Hr gengr hending of hlfa vsu, en nnur sara helmingi.  essi httr er stfr ea hnepptr af inum fyrra.
   essi er inn minnstra runhenda:

82.
Slkt er sv,
siklingr ,
ld ess ann,
orrm ann,
jarla er
austan ver
skatna skrstr
Skli drsts.

essum htti eru rjr samstfur vsuori, en tvau vsuor sr um hending, stafaskipti sem drttkvu.  En finnast at sv, at eigi er rangt, ef stendr einu sinni fyrir mlsor hljstrafr s, er kveandi rr.
   essir er enn runhendir:

83.
Nars gnapa gn alla
eyis baugvalla
hlunns of hstalla
hestar svanfjalla.
Orms er glatt galla
me gumma spjalla,
jarl fremr sveit snjalla.
Slkt m skrung kalla.

essi httr er ortr me fullri runhending, ok eru ar tast fimm samstfur vsuori ea sex, ef skjtat eru.
   essi er annar:

84.
Or fekk gott gramr,
hann er gunntamr.
Mjk er fullframr
fylkir raunsamr.
Hinn er ml metr,
milding szt getr,
ann er sv setr
seggi hvern vetr.

essi er hneppr af inni fyrri runhendu:

85.
Mr vill auka
Mistar lauka
gma sveri
grundar skeri.
Dr skal segja,
drtt m egja,
styrjar m egja,
styrjar gla
stkkvi-Ma.

eima sama htti eru fjrar samstfur hverju vsuori, en hfustafr sem drttkvum htti, ok fylgir eim einn hljfyllandi.
   essi er inn rii httr runhendr:

86.
Veit ek hrings hraa
hll laa,
gott er hs Hlaa,
hir lsaa.
Drekkr gramr glaa,
en at gjf vaa
vitar valstaa,
vandbaugskaa.

etta er rtt runhending, ok er essi httr tekinn af tglagi.  Hr eru fjar samstfur vsuori ea fimm, ef skjtar eru.  essi er in minni runhenda:

87.
Drfr handar hlekkr,
ar er hilmir drekkr.
Mjk er brgnum bekkr
blsklar ekkr.
Leikr hilmis her
hreingullit ker,
segi ek alt sem er,
vi ora sker.

essi er hneppr af inum fyrra.
   essi er in minnsta:

88.
En er hir til hallar
hers oddviti kallar,
oft tekr jarl at fagna
vi tali bragna,
bin er gjf til greizlu
at gullbrota veizlu.
rngt sitr jar sinni,
ar er mestr frami inni.

essi runhenda er tekin af drttkvum htti, ok eru hr jafnmargar samstfur ok sv stafaskipti sem drttkvu.
  N hefr upp inn fjra bjlk runhendinga:

89.
Hir gerir hilmis ktt,
hll skipask rongt at gtt,
au gefr engill rtt,
at spyrr fram tt.
Slkt tel ek hilmis htt,
hann er rausn of mtt,
jarl brtr sundr smtt
slungit gull vi tt.

essi httr er hnepptr af inum fyrra ok rtt runhendr.
   N er in minni runhenda:

90.
Mrg j ferr til siklings sala,
sm er ar til allra dvala,
tyggi veitir seima svala,
satt er bezt of hann at tala.
Bresta spyrjum bauga flata,
bragna vinr hann gulli hata,
ri veit ek at gjflund gata
grundar vrr, fyr hringa skata.

essi runhenda er tekin af hrynhendum htti.

91.
iggja kn me gulli gl
gotna fer at si mj.
Drekka ltr hann sveit at sn
silfri skenkt it fagra vn.
Greipum mtir gullin skl,
gumnum sendir Rnar bl,
eigi hittir ra mann,
jarla beztr, en skjldung ann.

essi er hnepptr af inni fyrri runhendu.
   Hr hefr upp inn fimmta runhendan blk:

92.
Getit var grams fara,
grt hefi ek mr snara,
engil mun ess vara,
at nam ek ltt spara.
Finnrat frknara
fi gunnstara
mann n mildara
merkir blsvara.

essi er ok full runhenda.
   essi er in minni runhenda ok tekin af hlfhnefstum htti ea nhendum:

93.
engill ltr hpp hresst,
honum fylgir d mest,
vsi gefr vel flest
verbl ok lest.
Hfar brutu haf ljtt,
heim lt ek jfur stt,
Yngva lofar ll drtt,
jarls s ek frama gntt.

essi er stfr ea hnepptr af fyrra htti:

94.
........ Gramr,
gulli sri Kraki framr,
efla frgun Haka hjaldr,
........ aldr.
Ormi veitti Sigurpur sr,
slkt var allt fyr liit r,
Ragnarr tti skatna skrstr,
Skli jarl er miklu drstr.

    Mlahttr:

95.
Muna ek mildingi,
er Mra hilmi
fluttak fjgr kvi,
fimmtan strgjafar.
Hvar viti r orta
me ra htti
mar og mengltu
mar und himins skautum?

   Fornyrislag:

96.
Ort er of rsi,
ann er rr granar
vargs ok ylgjar
ok vpn litar.
at mun lifa,
nema ld farisk,
bragninga lof,
ea bili heimar.

   Blkarlag:

97.
Lyfta ek ljsu
lofi jkonungs.
Upp er fyr ta
jarls mr borin.
Hverr myni heyra
hrr gjflata
seggr sv kveinn
seims ok hnossa?

S er grein milli essa htta, at fornyrislagi eru fyrsta ok rija vsuori einn stuill, en ru ok fjra vsuori stendr hfustafr miju ori, en stikklagi eru tveir stular, en hfustafr miju ori.  En blkarlagi standast stilar ok hfustafr sem drttkvu.
  Starkararlag:

98.
Veit ek verari
er vell gefa,
brndum beita
ok ba snekkjur,
hra hrrar
en heimdrega,
unga jfra,
en auspru.

99.
eir eru jfrar
alvitrastir,
hringum hstir,
hugrakkastir,
vellum verstir,
vgdjarfastir,
hir hollastir,
happi nstir.


   Ljahttr:

100.
Glggva grein
hefi ek grt til bragar;
sv er trtt hundra talit
Hrrs rverr
skala mar heitinn vera,
ef sv fr alla httu ort.

   Galdralag:

101.
Sttak frem,
sttak fund konungs,
sttak tran jarl,
er ek reist,
er ek renna gat
kaldan straum kili,
kaldan sj kili.

102.
Njti aldrs
ok ausala
konungs ok jarl,
at er kvis lok.
Falli fyrr
fold gi,
steini studd,
en stillis lof.