ODIN

1. RAAD du mig nu, Frigg, jeg har Rejselyst,
vil gaa og gæste Vaftrudnir,
store Frasagn og Fortids Runer
veksle med den alvise Jætte.

FRIGG

2. Jeg ønsked Hærfader her blev hjemme
i Guders Gaarde;
thi ingen Jætte tror jeg jævnbyrdig
Vaftrudnir at være.

ODIN

3. Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget,
vide vil jeg, hvad Vaftrudnir
har i sine Sale.

FRIGG

4. Hil din Udgang og atter din Indgang,
hil de Veje, du vandrer!
Din Evne straale, naar, Slægters Fader,
Ordkamp du ypper med Jætten.

5. Fôr da Odin, sin Ordkløgt at maale
imod den alvise Jættes,
til Hallen, som ejedes af Ims Fader.
Ind gik Ygg ilsomt.

ODIN

6. Hil dig, Vaftrudnir, i Hal er jeg kommen
for dig selv at se.
Først vil jeg kende, om kyndig du er
eller alvidende, Jætte.

VAFTRUDNIR

7. Hvem er den Mand, som i min Sal
kaster sin Tale til mig?
Aldrig kommer du ud af vor Hal,
er du ej visest af os.

ODIN

8. Gavnraad jeg hedder, er gangtræt kommen,
tørstig til dine Sale,
trænger til Ly og har længe faret,
giv mig nu Gæstfrihed, Jætte!

VAFTRUDNIR

9. Hvi staar du da, Gavnraad, paa Gulvet og taler?
Gaa og tag Sæde i Salen!
Vi skal prøve, hvem i Viden er størst,
Gæst eller gammel Taler.

ODIN

10. Kommer een, som intet ejer, til en rig,
han tale til Tarv eller tie;
altfor megen unødig Snak
gavner ej hos en ildvorn Mand.

VAFTRUDNIR

11. Sig, Gavnraad, du som paa Gulvet vil staa,
mens din Sejr du søger,
hvad den Hest hedder, der hæver Dag
evig over Menneske-Ætter.

ODIN

12. Han Skinfaksi hedder, som hæver Dag
skær over Menneske-Sønner,
Reidgoter hylder hin Hest som den bedste,
stedse straaler hans Manke.

VAFTRUDNIR

13. Sig, Gavnraad, du, som paa Gulvet vil staa,
mens din Sejr du søger,
hvad den Hest hedder, som henter i Øst
Nat over naadige Guder.

ODIN

14. Han Rimfakse hedder, som henter daglig
Nat over naadige Guder,
fælder hver Morgen Miledraaber,
det giver Dugg over Dale.

VAFTRUDNIR

15. Sig, Gavnraad, du, som paa Gulvet vil staa,
mens din Sejr du søger,
hvad Aaen hedder, som adskiller
Jætters og Guders Grund.

ODIN

16. Ifing hedder Aaen, som adskiller
Jætters og Guders Grund,
aabent skal den rinde i evige Tider,
den Aa bærer aldrig Is.

VAFTRUDNIR

17. Sig, Gavnraad, du, som paa Gulvet vil staa,
mens din Sejr du søger,
hvad Sletten hedder, hvor i Slag skal mødes
Surt og de sæle Guder.

ODIN

18. Vigrid hedder Sletten, hvor i Slag skal mødes
Surt og de sæle Guder.
Til hver Side er der hundrede Raster.
Sletten er valgt til Slaget.

VAFTRUDNIR

19. Vis er du, Gæst! Vel, sæt dig hos Jætten!
Vi vil sidde sammen og tale.
I Hallen vædder vi Hovedet paa,
hvem af os er ypperst i Visdom.

ODIN

20. Sig mig for det første, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det,
hvordan Jorden og Himlens Hvælving blev til -
kundgør det, kyndige Jætte!

VAFTRUDNIR

21. Af Ymirs Jættekrop Jorden blev skabt,
Bjergene af hans Ben,
Himlen af iskold Hovedskal,
Blodet blev til Hav.

ODIN

22. Sig mig for det andet, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
hvorfra kom Maane Mennesker over
eller Sol til Syne?

VAFTRUDNIR

23. Mundilfari - han er Maanes Fader,
og Sol er Datter af samme;
Himlens Hvælv skal de hver Dag befare,
Aldre til Aartælling.

ODIN

24. Sig mig for det tredje, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det,
hvor Dag kom fra, som drager over Folket,
eller Nat med Næde.

VAFTRUDNIR

25. Delling kaldet - han er Dags Fader,
og Nat blev Nårvi baaren,
Ny og Næ skabte naadige Guder,
Aldre til Aartælling.

ODIN

26. Sig mig for det fjerde, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
hvorfra kom Vinter og varm Sommer
vel til vise Magter?

VAFTRUDNIR

27. Vindsval kaldet - han er Vinters Fader,
og Svasud er Sommers,
[Vindsval er Vasuds Søn,
Ætten blev ond og kold].

ODIN

28. Sig mig for det femte, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
om Aser eller om Ymirs Yngel
var ældst i Olddage.

VAFTRUDNIR

29. Utallige Aar før Aserne skabte
Jorden, blev Bergelmir baaren;
Trudgelmir var Tursens Fader,
ham Aurgelmir avled.

ODIN

30. Sig mig for det sjette, da man siger, du er vis,
hvis, Vaftrudnir, du ved det:
hvor Aurgelmir af al den Yngel
først kom fra, kyndige Jætte?

VAFTRUDNIR

31. Af Elivager stænked Edderdraaber,
de voksed og vorded til Jætte,
deraf er alle vore Ætter komne
og derfor vrede og vrange.

ODIN

32. Sig mig for det syvende, man siger, du er vis,
og at, Vaftrudnir, du ved det,
hvordan han fik Børn, den bistre Jætte,
da han ej fik hos Gygen Gammen?

VAFTRUDNIR

33. Op under Rimtursens Arm, er der sagt,
Mø og Mand vokste;
den alvise Jættes ene Fod avled
en seksho'det Søn med den anden.

ODIN

34. Sig mig for det ottende, man siger, du er vis,
og at, Vaftrudnir, du ved det,
hvad først du mindes, hvad først ved!
Alvis er du, Jætte!

VAFTRUDNIR

35. Utallige Aar før Aserne skabte
Jorden, blev Bergelmir baaren.
Det mindes jeg forst, at den fortidsvise
Jætte blev bragt i Baaden.

ODIN

36. Sig mig for det niende, man siger, du er vis,
og at, Vaftrudnir, du ved det:
hvorfra kommer Vinden, som ad Voven farer?
Aldrig ser man ham selv.

VAFTRUDNIR

37. Ligsvælger hedder ved Himlens Ende
een i Ørneham,
Jætten, hvis Vinger Vinden sender
ud over alle Folk.

ODIN

38. Sig mig for det tiende, da Skæbnens Veje
for Guder vel du ved,
hvorfra Njård kom ind mellem Asernes Sønner
- han har utalte Hove og Altre -,
er ej dog af Aser avlet.

VAFTRUDNIR

39. I Vanehjem skabt af de vise Magter
gaves ban Guder som Gidsel;
naar Tid er endt, skal han atter komme
hjem til de vise Vaner.

ODIN

40. Fortæl for det ellevte, hvor Tunene er,
hvor Mænd skal mødes daglig,
Modhelt kaare, fra Kampen ride
og sidde forsonede sammen.

VAFTRUDNIR

41. Alle Ejnherjer skal i Odins Tun
hinanden hugge hver Dag,
Modhelt kaare, fra Kampen ride
og sidde forsonede sammen.

ODIN

42. Sig mig for det tolvte, hvi Skæbnens Veje
du godt for Guder ved:
Godt kender du Jætters og Guders Runer,
du siger Sandhed derom.

VAFTRUDNIR

43. Om Jætters Gaader og Guders Runer
kan jeg dig Sandhed sige,
thi jeg har været i Verdnerne alle,
i ni Verdner neden for Niflhel,
derhen gaar fra Hel de døde.

ODIN

44. Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget:
Hvem lever, naar det lider engang
mod Vaar efter Fimbulvinter?

VAFTRUDNIR

45. Lif og Lejftrasir i Løn skal leve

skaanet i Hoddmimirs Skov.
Maden, de nyder, er Morgenduggen,
Ætter igen de avler.

ODIN

46. Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget.
Hvorfra kommer Sol paa den slagne Himmel,
naar Fenrir har slugt den, vi ser?

VAFTRUDNIR

47. Alfehjul skal avle en Datter,
førend hun sluges af Fenrir.
Gylden skal ride, naar Guderne dør,
Møen, hvor Moderen red.

ODIN

48. Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget.
Hvem er de Møer, som vidt over Havet
haster med kyndig Hu?

VAFTRUDNIR

49. I tre Mængder Mågtrasirs Møer
tørne over Torp,
Livets eneste Lykkediser
er de, skønt jætteavlet.

ODIN

50. Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget.
Hvilke Aser faar Gudernes Eje i Arv,
naar Surts Lue slukner?

VAFTRUDNIR

51. De viede Steder skal Vidar og Vali
bebo, naar Surts Ild slukner.
Modi og Magni skal Mjållnir eje,
naar Vingnir ligger paa Valen.

ODIN

52. Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget.
Hvad skal ende Odins Dage,
naar Aserne gaar under?

VAFTRUDNIR

53. Ulven skal sluge Slægternes Fader,
ham skal Vidar hævne;
kolde Kæfter kløver han kækt,
volder Dyrets Død.

ODIN

54. Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget.
Hvad sagde Odin sin Søn i Øret,
før Sønnen paa Baalet bares?

VAFTRUDNIR

55. Ingen ved, hvad i Olddage
din Søn du i Øret sagde.
Med Dødsens Mund jeg mælte om Fortids
Runer og Ragnaråk.
Jeg vædded med Ord imod Odin selv,
du er ypperst i Visdom af alle.